// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Kathrine Eg Mølhave: Regnorm
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Kathrine Eg Mølhave: Regnorm

Skrevet af den 13. november 2016 – 07:56Ingen kommentarer

Debutromanen Regnorm handler om regnorm, men også om langt mere alvorlige emner. Regnorm er en glimrende YA-roman, der også sagtens kan læses af ældre voksne. Regorm er fortællingen om den unge kvinde Marie, der rejser hjem til Danmark fra Spanien, da hendes morfar bliver alvorligt syg.

Men det er ikke kun morfars alvorlige sygdom hun skal forholde sig til. Hun skal også forholde sig til sin opvækst i en dysfunktionel familie og til mødet med ungdomskæresten Caspar.

Vi springer i tiden og møder Marie som helt lille pige, dengang hun gemte regnorm under morfars hovedpude, som teenager hvor hun forelsker sig i den jævnaldrende Caspar og som ung voksen kvinde i bogens nutid. Springene i tiden giver energi og fremdrift i fortællingen.

De fine erindringsglimt om den første forelskelse og den unge kærlighed står i skærende kontrast til de passager, der handler om den utrygge opvækst i hjemmet. Det gør historien medrivende og den ene side vender hurtigt den anden.

Normalt ønsker jeg ikke at andre mennesker skal miste livet. Men Maries morfar er så led, nedladende, ondskabsfuld og modbydelig, at man som læser, håber at han snarest dør! Man føler i den grad med Marie, både med den lille pige Marie, med teenagepigen Marie og med den unge kvinde.

Marie må finde sig selv, frigøre sig fra sin fortid – også selvom det er svært, gør ondt og kommer til at koste. Men det er nødvendigt, for hun er så træt af “at passe ind, passe til og passe på.”

Forfatteren har studeret litteraturhistorie på Aarhus Universitet og skrivekunst på Syddansk Universitet. Hun er født og opvokset i Århus. Regnorm er hendes debut, jeg håber hun skriver mere!

Kathrine Eg Mølhave, Regnorm, Forlaget Klim, 173 sider, November 2016.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.