Det er lidt af et stunt at kalde Lea Marie Løppenthins nye bog Panser for en roman, sådan som den præsenteres hos forlaget Gladiator. Men, det sætter fokus på Løppenthins intelligente leg med form og udtryk. Løppenthin formår at skrive intet mindre end et moderne græsk drama – altså et skuespil i digtform. Og inden du rynker brynene og springer videre til noget, som ikke indeholder ordet græsk eller digt, så læs alligevel videre.

Fortællingen udspiller sig i San Francisco, hvor vi møder hovedpersonen Ingeborg og hendes søster Klara, samt deres venner og kærester Sophie, Juan, Thomas og ikke mindst Andy. Vi dykker ned i Ingeborgs fortid i Danmark. Der introduceres også nye kriser ikke kun i Ingeborg og Juans had/kærligheds-forhold – men hvorfor er Ingeborgs modvilje mod Sophies nye kæreste mon så stor, hvad skal det ikke ende med? Interaktion mellem de forskellige partnere er både humoristisk, genkendelig og selvfølgelig også dramatisk – det er jo trods alt græsk dramatik. Men om det er en tragedie elller komedie, vil jeg lade dig om at beslutte, for der er både noget at grine og græde over.

Løppenthin debuterede i 2014 med den anmelderroste digtsamling Nervernes adresse. Som datter af en diplomat og med en ny generations sans for det internationale fornemmer man, at Løppenthin føler sig hjemme i flere verdner/lande og med flere sprog. Den indgangsvinkel til livet og hendes fine fornemmelse for lyrikken mærkes tydeligt i bogen.

Foruden dramaet indeholder bogen et kort dannelsesroman og et brev. Værket er dermed tre meget forskellige tekster samlet under samme titel. Løppenthins alsidige brug af de litterære former overføres til det indholdsmæssige. Det er nok ikke helt tilfældigt, at Løppenthin bruger en af verdens ældste kulturer, antikken, som modspil til en af verdens yngste kultur, nemlig den amerikanske. Modspil er kodeordet ikke kun mellem nyt og gammelt, men også mellem kendte og ukendte, kærlighed og had, føle sig inkluderet eller ekskluderet og føle savn eller føle sig overbedyrdet. Modspillet indfanges blandt andet gennem en konsekvent vekslen mellem engelsk og dansk. Desuden vrimler det med henvisninger til diverse kunstnere, forfattere, sangere, designer osv., som også er med til at væve personernes følelser og oplevelser sammen. Værkets mange lag flettes sammen af fine orddannelser og underholdende metafor og er en fornøjelse at læse.

Jeg er glad. Jeg har lige læst Lea Marie Løppenthins bog Panser – det skulle du også tag at gøre!

Lea Marie Løppenthin, Panser, Forlaget Gladiator, November 2016, 168 sider, Illustrationer af Halfdan Pisket.