Manu Larcenet: Linda og Valentin – Jakolassens Rustning
Jean-Claude Mézières og Pierre Christin har efter 40 år og 21 bind givet science fiction-tegneserien Linda og Valentin videre til en ny forfatter og tegner – den prisbelønnede Manu Larcenet.
Jeg har ikke selv fulgt Linda og Valentins eventyr, og kan således ikke sammenligne Jakolassens Rustning med de tidligere bind. Ifølge bagsideteksten er der ikke tale om en fortsættelse, men en fri fortolkning og genlæsning af universet. ”En ægte space opera fyldt med utallige morsomheder” står der også, men den store episke space opera overskygges gevaldigt af morsomhederne.
Den dybt alkoholiserede svejser René drømmer om det ydre rum, og af årsager jeg ikke vil afsløre, går hans drømme i opfyldelse. Linda og hendes ven Albert tager ham med i deres arabisk-købmandsforretnings-formede rumskib. Renés kamp mod abstinenserne og hans urimelige held, der hele tiden fører eventyret videre, er grundkomisk og rundes af med masser af aktuel politisk kant. Desværre er det også forudsigeligt og det kvæler den tilsigtede storslåede stemning fuldstændigt.
Tegningerne er simple, men fulde af sjove baggrundsrumvæsner og mangeartede ikke-jordiske landskaber. Det ville dog have været nærliggende med flere detaljer og en generel højere standard. Illustrationerne er nemlig af meget blandet kvalitet. Selv hovedpersonerne reduceres en gang i mellem til noget nær skitser.
Jakolassens Rustning var en blandet fornøjelse, men den har givet mig lyst til at læse de tidligere bind. Universet er spøjst og uendeligt, med potentiale for ægte storhed. Bare ærgerligt, at det ikke udnyttes bedre.
Manu Larcenet, Linda og Valentin – Jakolassens Rustning, Cobolt, juni 2016, 54 sider