Det lille forlag Møller sender denne perle på gaden med støtte fra Statens Kunstfond.

Som læser må man takke begge for initiativet, for bogen er vidnesbyrd om et vigtigt tidspunkt i staten Israels historie. Bogen udkom første gang på hebraisk i 1949 umiddelbart efter den arabisk-israelske krig, som forfatteren selv deltog i. Israelerne har slået de arabiske hære tilbage og erobret dele af Palæstina. Her foregik efterfølgende en systematisk udrensning af palæstinensere. 400 landsbyer blev raseret og ødelagt efter, at beboerne var fordrevet.

Vi følger soldaterne under den bagende sol. Det er hverdag for dem – hvornår kommer den næste pause, hvor finder vi hvil og noget at spise og drikke? For de palæstinensiske landsbyboere er sagen en ganske anden. Deres verden styrter sammen, og de må tage flugten. Dem, der ikke slipper væk, bliver gennet på lastbiler og fragtet bort som kvæg.

Forfatterens alter ego erkender en spirende tvivl, og når frem til, at det israelerne er i gang med er dybt forkert og moralsk forkasteligt. Jøderne, de eksilerede og forfulgte, har påtaget sig samme rolle som deres bødler. Bogen er en lavmælt protest mod denne udvikling, som stadig plager Israel og palæstinenserne. Og så er den tydeligvis også et forsøg på at forstå, hvordan jøder kan dømme andre til eksilet.

I bogens efterskrift konstaterer Herbert Pundik, at det først er i de senere år, at en total israelsk afvisning af medansvar for det palæstinensiske flygtningeproblem, er ved at blive blødt op. En delvis accept af medansvar spirer, og det er fristende at se ”Khirbet Khizeh, Slagmark”, som et bidrag hertil.

”Khirbet Khizeh, Slagmark” af S. Yizhar, Møller, 130 sider, På dansk 2016, Oversat af Hans Henrik Fafner og Rivka Uzan Fafner