”Ganymede Mjød” er første del af Ecozyz’ historie, der for første binds vedkommende primært udspiller sig på Jupiters største måne Ganymede i året 2161.

Ganymede er omdannet til fængselsklode primært for dopere (narkomaner) og økopiger (kvinder, der på forskellig vis har gjort oprør mod systemet, med henblik på at leve mindre syntetiske liv). MilkyRådet, der nu administrerer Jorden, hjernekastrerer fangerne og kontrollerer dem totalt, mens de afsoner, hvorfor de fungerer som arbejdskraft i månens miner. Men noget går galt, og to af doperne vågner op fra deres kemiske søvn, og udvikler et stof, der ikke bare vækker de andre, men forstærker deres hjernekapacitet så voldsomt, at de udvikler sig til overmenneskelige genier. Hvad skal de gøre nu? De må undgå, at MilkyRådet opdager dem, opbygge en helt ny tilværelse og samtidigt udforske grænserne for deres nye hjernekapacitet.

Romaen eksisterer kun som e-bog, og jeg vil absolut anbefale eventuelle købere at erhverve sig et eksemplar med interaktiv ordbog eksempelvis via Saxo.dk eller Itunes. Kindle-versionen mangler desværre dette ret så geniale gimmick, og har kun en ordforklaring bagerst. Da værket er skrevet som hovedpersonen Ecozyz’ erindringer, vrimler det med fremtidsord og vendinger, hvorfor værket ville være så godt som ulæseligt uden ordbogen. Desuden føles det en lille smule futuristisk at bruge den. I hvert fald for dybt analoge typer som jeg selv.

”Ganymede Mjød” er science fiction med stort SCIENCE. Snarere end at beskrive karakterernes træk og følelser, eller filosofere over hvad deres næsten guddommelige tilstand betyder, eller at opbygge spænding omkring konflikten med det etablerede samfund de kommer fra, fokuseres der på GanyTypernes (det kalder de sig selv) opfindelser og udvikling. Kombinationen af de mange ukendte ord og de uendelige beskrivelser af ting som rumskibes udvikling og opgraderinger er både værkets styrke og svaghed.

For det er hverken en særlig spændende, rørende eller særligt dybsindig historie sådan som Ecozyz beskriver den. GanyTyperne er så overlegne at almindelige mennesker ikke kan røre dem, og de har absolut ingen trang til intern konflikt. De lever sammen i total harmoni. Stærke følelser som kærlighed og had synes udryddet i samme sekund, deres hjerner opgraderes. Ikke at det er noget Ecozyz spekulerer meget over.

Det er kvikt, at pseudonymet Ecozyz får lov at fortælle historien således at hele fortællingen, også på det formelle plan, afspejler de nye mennesker. Men det betyder også, at ”Ganymede Mjød” er totalt uinteressant for alle andre end ultra sci-fi-fans, med hang til mængdeangivelser og velfunderet fremtidsteknologi og litterater, der elsker et alternativt narrativ.

Ecozyz, Ganymede Mjød, februar 2016, Forlaget Ecozyz, 351 sider.