Det er nærmest en kliché eller måske nærmere en af livets ægte tragedier, når en forfatter bliver anerkendt efter sin død. Med den stormende modtagelse Lucia Berlins novellesamling Håndbog for rengøringskoner fik i USA i 2015 – elleve år efter hendes død i 2004 – falder Berlin under den kategori. I dette tilfælde tilføres der også et strejf af ironi, fordi netop det morbide og døden er en genkommende figur i hendes bog – men en nødvendighed i Berlins iscenesættelse af livet.

Man kunne godt fristes til at tro, at Berlins valgsprog har været, at det skal gøre ondt, før det bliver godt. I de 29 meget rå og forskellige noveller drages læseren ind i en verden med alkoholiserede hjemmegående husmødre, tragiske ægteskaber og graviditeter, opløste og splittede familie, opkast, blod og sår på kød og sjæl.

Hovedpersonen i novellen “Pantéon de Dolores” fortæller “Jeg er rædselsslagen, jeg er ved at miste enhver fornemmelse for, hvad der er… dyrebart, ægte.” Efter sigende skulle der være en del selvbiografiske elementer i samlingen (hvilke bøger er der ikke det i?), men jeg tror oprigtigt, at Berlin har været ligeså rædselsslagen, for ikke at kunne mærke sig selv og sine omgivelser.

Hvad end Berlin fortæller fra renden af afgrunden, den meget virkelige dagligdag og den bisarre hændelse, så sætter hun indiskutabelt tingene i perspektiv. Den usødede nærmest kyniske virkelighedsbeskrivelse og de skæve, men rammende eksistenser skærer ind til benet. For eksempel når en hårdtarbejdende og træt mor i novellen “Stjernerne og helgerne”, fuld af omsorg fortæller sit barn „Du er noget helt særligt!”, og barnet kigger på hende og svarer „Særlig betyder sinke!”.

Hvis det ikke havde været for det kunstneriske overskud – den formidable iscenesættelse af de barske fortællinger og den unikke fortællerstil og -stemme – kunne man meget vel have været helt nede i kulkælderen, når man gav sig i kast med Berlins fortællinger. Men der er en søgen efter det ægte, det reele, og dyrebare i Berlins litteratur. En søgen, som gør det til en helt speciel læseoplevelse, du ikke må snyde dig selv for.

Lucia Berlin, Håndbog for rengøringskoner, Oversat af Louise Ardenfelt Ravnild, 352 sider, Februar 2016, Gyldendal.