Det ulmende oprør er starten på, endnu, en fantasyserie og med sine knap 500 sider er det en ordentlig moppedreng. Vi følger skiftevis den 17-årige Laia og den 21-årige Elias gennem bogens mange kapitler.

Laia er lærd og nederst i Imperiets hieraki. Da hendes bedsteforældre bliver myrdet og hendes bror Darin taget til fange af Imperiet, ser hun ingen anden udvej end at gå til modstandsbevægelsen. Men i bytte for deres hjælp skal hun være spion på Blackcliff, Imperiets militærakademi, og slave for Kommandanten, der er berygtet for sin grusomhed.

Elias derimod er en af Imperiets elitesoldater, en maske, og han er ved at afslutte sin tid som aspirant på Blackcliff. Men han væmmes ved sig selv og de gerninger han udøver i Imperiets navn og drømmer kun om at blive fri. Men man holder ikke sådan lige op med at være soldat for Imperiet, medmindre man holder op med at trække vejret.

Selvom vores to hovedpersoner kommer fra vidt forskellige baggrunde, er deres skæbner bundet sammen. Faktisk har de valg de træffer, sammen og hver for sig, konsekvenser ikke bare for dem selv, men for hele landet.

Det er svært ikke at blive revet med af historien, der er spændende og gennemtænkt, ligesom personerne er nuancerede og levende. Det hele foregår i et hæsblæsende tempo og med cliffhangers efter hvert kapitel. Selvom historien er mørk og præget af vold, er den også fuld af kærlighed og venskab og håb ikke mindst.

Det ulmende oprør er en værdig start på en ny serie, der er blevet sammenlignet med både Hunger Games og Game of Thrones. Jeg vil nu vove at påstå, at den er helt sin egen, men kvaliteten fornægter sig ikke. Og må vi så bede om bind to i en fart.

Sabaa Tahir, Det ulmende oprør, Alvilda, november 2015, 496 sider