Nader Ebrahimi: Byen jeg elskede
Den iranske Nader Ebrahimi har skrevet en ganske særlig bog, som har en ganske særlig udgivelseshistorie. På dansk hedder værket “Byen jeg elskede” og er oversat af Shekufe Tadayoni Heiberg. S.T. Heiberg har sammen med sin mand Karl-Emil Heiberg skabt de mest fantastiske linoleumstryk til at ledsage oversættelsen af Ebrahimis værk. Bogen er en lille læse-treat, som smager sødt og intenst og åbner en verden, som berører både sanser og sind.
Værket er inddelt i tre hovedkapitler og nærmest stykket sammen af lyriske passager, prosastykker og direkte tale. Det er en kort fortælling på små 108 sider med et handlingforløb, som strækker sig over flere år. Fortællingen er opdelt i tre forskellige spor, som er markeret grafisk ved tre forskellige skriftstørrelser. Den mindste skrift skal markere barnets univers, mellemstørrelsen er den nøgterne fortæller, og den store skrift er refleksion. Selve fortællingen i Ebrahimis værk er en klassisk kærlighedshistorie om den fattige dreng, der forelsker sig i den rige pige. Men bogen er i lige så høj grad en fascination og forundring over barndommens naive oplevelse og indtagelse af verden. En tabt verden – som drengen, der er historiens fortæller, kigger tilbage på.
Der ligger som sagt en speciel udgivelseshistorie bag dette lille poetiske værk, fordi det er finansieret ved crowdfunding. Via booomerang.dk er der startet en indsamling til at finansiere udgivelsen af bogen. Ønsket om at få udgivet bogen har været så stort, at efter kun 4 dage var der indsamlet 10.000 kr. Da fundingsperioden udløb var indsamlingen oppe på 179%. I sit hjemland har værket allerede opnået kultstatus blandt flere generationer af den iranske befolkning og er genoptrykt hele 26 gange. Nader Ebrahimi er en produktiv forfatter med over 100 bøger og flere hundrede litterære artikler bag sig. En alsidig mand, der foruden at være universitetslektor og illustrator også har begået sig som dramatiker, oversætter, instruktør og meget mere.
Det var en skøn og anderledes læseoplevelse, men det grafiske greb med de tre skriftstørrelser gjorde ingenting for mig, snarere tværtimod. Værket er i forvejen en kompleks størrelse, lidt ligesom de fantastiske persiske tæpper. Nuanceret til det ekstreme, tungt og melankolsk dekoreret og overdådige. Så for mig taler det rige billedsprog sin egen fortælling sammen med de fine velvalgte linoleumstryk og de forskellige skriftstørrelser virkede forstyrrende. Man mærker tydeligt den fremmede kultur og fortællermåde, som ligger langt fra den danske ironi og nøgterne fortællerstil. Men ligegyldigt om man er til persiske tæpper eller ej, så kan man ikke undgå at blive fascineret af et ægte persisk tæppes enestående udstråling. På samme måde har jeg det med denne bog. Med sit ekstreme billedsprog indfanger bogen en ganske særlig stemning, som man ikke kan undgå at blive grebet af.
Nader Ebrahimi, Byen jeg elskede, 2015, 108 sider, Forlag Korridor.