Morten Reimar: På Tirsdag
I digtsamlingen På Tirsdag er Morten Reimar blevet ældre. Præcis som i de to forgående digtsamlinger, Teenage Jazz og Seks zoner fra City, følger vi ham nu endnu et skridt på vejen til at blive voksen. Og det er det På Tirsdag handler om, det næste stadie af livet.
Jazz og poesi fylder stadig meget, men det gør at flytte hjemmefra også, den seriøse kærlighed og Morten Reimars elskede København, som han dog må forlade.
Det hele er blevet en smule mere alvorligt og melankolsk i denne samling, men det gør ikke noget.
Der er også digte om Aalborg, Skørping, Amy Winehouse, minder og strøtanker. Det lyder måske forvirrende, men er det faktisk ikke, forfatteren formår at lave en sammenhæng mellem digtene.
Morten Reimar skriver stadig gode digte, både de lange som “Facebook, jeg gav dig alt, og nu er jeg intet”, der strækker sig over 5 sider og er lige del samfundskritik og Jeg-slår-op-brev og de kortere, uden titler, på et par linjer som for eksempel:
“Det kører på skinner
brede bøge suser forbi
og toget åbner landet op
som en lynlås”
eller
“Vi tror vi er The Rat Pack i baren
men helt fra garderoben kan man se
at vi bare er til rotterne”
Digtene er stadig en anelse selvironiske og reflekterende, men samlingen lugter også lidt af hipster og den der følelse af udødelighed, man kun har, når man er ung. En god samling digte til efterårets rusken og blæsen.
Morten Reimar, På Tirsdag, Forlaget PrintXpress, august 2014, 79 sider