// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Lars Handesten: Bestsellere. En litteratur- og kulturhistorie om de mest solgte bøger i Danmark
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Historie

Lars Handesten: Bestsellere. En litteratur- og kulturhistorie om de mest solgte bøger i Danmark

Skrevet af den 3. juli 2015 – 08:06Ingen kommentarer

Hvorfor er der nogle bøger, som rammer hitlisterne i større stil end andre? Det er netop med udgangspunkt i listerne over de mest solgte bøger i Danmark, Handesten undersøger bestsellerbegrebet i dansk kontekst.

Handesten har inddelt bogen i tre hovedkapitler. Det første hedder sjovt nok Bestselleren. Her tager Handesten bestsellerbegrebet under kærlig behandling og giver sit bud på hvad, hvordan og hvorfor nogle bøger hitter mere end andre. Det kan man da om noget kalde en populær-videnskabelig bog, hø hø.

I hovedkapitlet 30 års bestsellere gennemgås, sammenlignes og diskuteres værkerne et af gangen i korte grove træk. Kapitlet er inddelt i 15 forskellige underkapitler med navne som Herreværelset, Kald det kærlighed, Familien Danmark, Fantasy´en til magten og Mord på samlebånd. Man kan altid diskutere inddelinger og fortolkinger, det er jo det, der er det fantastiske ved gode bøger, og jeg må da også indrømme, at jeg langt fra er enig i alle opdelingerne og læsningerne af værkerne, selvom de er meget pragmatiske. Det sidste kapitel De store linjer er en kompakt gennemgang af bogens essentielle punkter.

Bogen flyder let, har mange gode pointer (nogle mere overraskende end andre) og er interessant både litteratur- og kulturhistorisk set, derfor rammer den nok også noget bredere end en del andre litteraturvidenskablige bøger. Lars Handestens bog om bestselleren er både et interessant studium i sig selv, men samtidig får du også den helt store guide i den “almene klassiker” og god inspiration til din fremtidige læsning.

Lars Handesten (født 1956) er ph.d. og lektor ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet. Han har siden 1993 været litteraturkritiker og skribent først på Berlingske Tidende og siden på Kristeligt Dagblad og har udgivet adskillige bøger.

Lars Handesten: Bestsellere. En litteratur- og kulturhistorie om de mest solgte bøger i Danmark. 576 sider.Forlaget Spring. 2014.

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.