Lars Mytting: Svøm med dem som drukner
Skal du læse en bog i sommerferien, er ’Svøm med dem som drukner’ et oplagt bud. Dog med fare for, at den ikke varer hele sommerferien, for det er en bog, der er svær at lægge fra sig.
Edvard mistede som fireårig sine forældre på en ferie i Frankrig, og han er derfor vokset op hos sin bedstefar på Hirifjell i Norge. En tryg barndom uden mange spørgemål. Indtil den dag, hvor Edward ser en årbog fra 1971. Bogen indeholder billeder af hans forældre, en notits om ulykken, da de omkom, og et fransk efternavn, han ikke kender til.
Først ved bedstefaderens død og den efterfølgende oprydning af bedstefaderens papirer, billeder og tøj får Edvard en indikation om, at hans historie er resultatet af en masse begivenheder, der er fundet sted længe før hans fødsel. Historien inkluderer et stenhus på en gudsforladt ø i England, en 70-årig frisør, granater i Frankrig og en skov af flammebirk ved gården i Norge.
Bogen fænger ved sin evne til at være jordnær og mystisk på samme tid. Sproget er levende og dragende, så siderne bladrer sig selv, og øjet leder efter det næste spor, der kan forklare, hvordan Edvards historie er bygget sammen.
Denne slægtsroman får mine varmeste anbefalinger.
Svøm med dem som drukner, Lars Mytting, Rosinante, 22. maj 2015, 448 sider
[…] På trods af ulykker, bedrag og armod kan man være helt rolig, når man læser bogen, da forfatteren hele tiden har styr på den røde tråd. Ulykkerne er triste, ja, men hans sprog er så nænsomt, at man ikke er ved at smække bogen i af hverken forfærdelse eller forpustethed. Denne roman er bestemt anbefalelsesværdig, omend min favorit er Svøm med dem som drukner. […]