Jeg var til foredrag med Helle Helle tidligere på måneden på Københavns Hovedbibliotek og min oplevelse bliver jeg nødt til at flette ind i min anmeldelse af bogen Hvis det er.

Helle Helle gør sin entré i sort pels og med opsat hår. Den talentfulde og populære forfatterinde er født i Nakskov og uddannet fra Forfatterskolen i 1991. Helle Helle fortæller, at hun denne gang har udfordret sig selv ved at påtage et mandligt fortæller-jeg og skrue ned for mad og rekvisitter i sin bog. Udfordringerne er en måde hele tiden at udvikle sin litteratur på, fortæller hun. Alligevel må hun indrømme, at en teske, en elefantfod og et pandebånd spiller en betydningsfuld rolle i denne anmelderroste bog.

I Hvis det er er en mandlig og en kvindelig løber faret vild i en stor jysk skov og de ender med at tilbringe en kold og våd efterårsweekend sammen i den frie natur. Anderledes hyggelig er der i Krystalgade bibliotekets salon, som er fyldt kvinder i den modne alder. Enkelte helt unge kvinder og kun ganske få mænd har fundet vej til foredraget. Helle Helle er karismatisk, levende, humoristisk, men fremfor alt afslappet. Man kan se, at hun nyder både at stå på scenen og at tale om sine bøger og møde et forventningsfuldt publikum. Hun virker bestemt ikke som om, hun er faret vild. Spørgsmålet er også, om bogen handler om at fare vild. Ganske vist er de to løbere i bogstaveligste forstand faret vild, men det virker som om, de har været det længe – måske handler det mere om at finde tilbage igen?

Jeg-fortælleren er en 48 årig mand, der lever alene i Hundige. Han ordner computere i Drop it shoppen i et større firma, og hans eneste erindring af kvindeligt selskab er, en, der hed Grete, og følelsen af en neglerod, som ikke var hans egen. Det er gennem den forsagte Roar, vi får fortællingen om den kvindelige medspillers rodløse liv. En kvinde, som har boet på kollegium med mus og størknet yoghurt, har spist oksesteg med sin kæreste og papsøn i en veletableret lejlighed over svigerforældrenes butik og tabt en masse overflødige kilo ved at løbe. Det lykkedes faktisk ikke for Helle Helle at skrue ned for rekvisitterne i sin nye bog og gudskelov for det!

Der er en god stemning i den lille salon, hvor Helle Helle fortæller om, hvor svært det er at starte en bog, og at det i lige så høj grad er et arbejde for hænder som for hovedet. Hun arbejder bedst om formiddagen og bliver nødt til at være vedholdende og disciplineret i sit arbejde som forfatter. Desuden bor hun selv nær en skov. Det øde eller isolerede er et genkommende tema i Helle Helles litteratur, hvorfor? Her er flere ting på spil, fortæller den charmerende og veltalende forfatter. Personerne er fanget og kan så at sige ikke løbe nogen steder. Derudover kender folk ofte hinanden og frem for alt, så er man uden for mobildækning. Helle Helle fortæller, at mobiltelefonen er lige så forstyrrende i litteraturen som i virkeligheden. Publikummet trækker på smilebåndet, men nikker forstående.

Selvom det ikke er alle ting, der lykkedes for en prisbelønnet forfatter, så er det tydeligt, at Helle Helles særlige blik for detaljer, lugte, lyde og masser af hverdagsting og mad er kernen i hendes nærværende litteratur. Hendes intense arbejde med sproget og humoristiske sans går lige i hjertet på læseren og skaber en ganske særlig relation. Så Hvis det er, du ikke har læst bogen endnu, så kom straks i gang.

Helle Helle, Hvis det er, September 2014, 143 sider, Forlaget Samleren / Rosinante.