Den israelske forfatter, Amos Oz, står på min shortlist over forfattere, der burde betænkes med Nobelprisen, men det er ikke på grund af romanen ”Min Michael”.

Romanen har form af en slags dagbog skrevet i retrospektiv af Hannah, der allerede i første sætning gør det klart, hvorfor hun overhovedet skriver: ”Jeg skriver, fordi mennesker, jeg elskede, nu er døde. Jeg skriver, for da jeg var barn, kunne jeg elske, og nu er den evne ved at dø. Jeg vil ikke dø.”

Disse ord skriver hun i 1960, hvor hun har været gift med ”Min Michael” i mere end 10 år og sammen har fået sønnen Yair.

De to er vidt forskellige, og deres ægteskab udvikler sig da også fuldstændig ulykkeligt.

”Min Michael” er en kunstnerisk elegant og sprogligt excellent fortælling om en kvinde, der er dybt ustabil og mindst lige så irriterende for en læser af i dag. Og man kan ikke undgå at føle med Michael, når han udsættes for hendes skinsyge anklager og tåbelige handlinger.

I sin fænomenale selvbiografiske roman, ”En fortælling om Kærlighed og Mørke” (da. 2005) gør Oz det klart, at alle hans værker på en eller anden måde handler om ham selv og hans familie, og med den oplysning in mente kan man ikke undgå at læse historien om Oz’ egen mor, der begik selvmord mens drengen var ganske ung, ind i historien.

Så selvom ”Min Michael” er fortalt af den kvindelige hovedperson, så er det ikke hendes tanker, men derimod hendes voksne søns næste freudianske psykoanalyse, der bliver præsenteret i romanens linjer.

Og det er i og for sig stilistisk ganske smukt. Men det er bare ikke særlig interessant at læse om. Hele bogen er forvirrende og alt for flyvsk. Ligesom Hannah, den israelske hovedperson, er totalt umulig at holde fast og forstå, lige så svært er det som læser at fastholde sin koncentration og interesse om historien i ”Min Michael”.

Og når man er nået til den sidste side, så sukker man efter en begyndelse-midte-slutning, og savner lidt bedre komposition og i det mindste en interessant historie.

Amos Oz er en fornøjelse at læse. Hans sproglige finurligheder og fantastiske evne til at beskrive Jerusalem, så man automatisk får en umanerlig stor lyst til at tage af sted med den første El Al-maskine er uforlignelig. Han formår at skabe billeder inde i vores hoveder, som få andre, og man kan mærke hans passion i hvert eneste ord.

Men man skal ikke lade ”Min Michael” være indgangen til hans forfatterskab, men derimod gå direkte til mesterværket ”En fortælling om Kærlighed og Mørke”, der på mange måder også er en nøgle til forståelse af hele forfatterskabet.

Amos Oz: “Min Michael”, oversat fra hebraisk efter “Michael sheli”, 1968, da. Gyldendal, 2007.