Nissen er en kunstig mand OG ligeså med Claus Beck-Nielsen og denne bog. Det sjove med nisser er jo netop, at ingen rigtig tror på dem (eller også tør ingen indrømme det), men det vrimler med dem, især til jul. Men det at være kunstig – et opdigtet fænomen – betyder vel ikke nødvendigvis, at man ikke eksisterer eller er utroværdig. For hvis man eksisterer i folks bevidsthed, hvad er man da så? Eksisterer man så ikke også?

Skellet mellem fiktion og virkelighed og især identitetsproblematikken er de bærende elementer i Claus Beck-Nielsens værker. De projekter tog han til det yderste, da han i 2001 erklærede Claus Beck-Nielsen for død. I 2010 ved en stor offentlig ceremoni blev Beck-Nielsen så begravet på Assistens Kirkegård.

I denne bog Mine møder med De Danske Forfattere forsøger han med satire og humor, men aldrig useriøs mine, igen at afsondre ingenmandslandet mellem fiktion og virkelighed. Gennem konstruerede møder med en række af Danmarks mest elskede, omdiskuterede og talentfulde digtere, gennemfører han en række både skarpe, rammende, usympatiske, men også kærlige forfatterbeskrivelser, hvor læseren hele tiden må genforhandle deres opfattelse af realiter, autenticitet, drømme(eller måske mareridt), fiktion, erindring og virkelighed.

Hvad siger disse møder om ham selv -Claus Beck-Nielsen, hvad siger de om læseren og frem for alt, hvad siger de om det at være forfatter? Det er netop det, der bliver en slags pointe i skildringen af disse konstruerede møder med virkelighedens kunstmagere. Hvordan er det at være forfatter i dag? Hvilken rolle har kunstneren i dag? Værket virker næsten som et slags opgør med autonomi begrebet og det talentfyldte, glorifiserede, men ydmyg og næsten synske skabergeni, som Beck-Nielsens fortællerinstans er en slags parodi på. Det er nemlig nogle kropslige, ublufærdige, sanselige, karikerede og fysiske beskivelser, der tegner portrætterne af “De Danske Forfattere” eller menneskerne bag forfatterne eller forfatteridentiteten eller forfællerinstanses alter ego eller eller eller. For hvor begynder og ender forfatter og privat person, kan man overhovedet lade være at tænke på, hvad der er realiteter, og hvad der er fiktion, når man læser om autentiske personer og hændelser, og giver det overhovedet mening at skille det ad?

Selvom der fra indledningens anknytning til nisser, syntes at være lang til dette værk, så kunne der måske alligevel være en lille bro. Nu kan ordet kunstig jo bruges på flere måder. At det også kan betyde, at man kan være noget besværlig er også meget rammende for både denne bog og forfatter. Claus Beck-Nielsen eksisterer i den grad og sjovt nok netop på grund af hans død. Beck-Nielsen er en besværlig størrelse med hans død og ikke-identitet. Men hvor opdigtet, død eller levende han end er, så eksisterer han gennem alle de opfattelser, ideer, fordomme, meninger og forestillinger folk har om hans identitet. Det er en sjov, velskrevet, inspirerende bog. Det er et tankevækkende værk om kunstighed i 2013. Så selv om Claus Beck-Neilsen ikke er en lille gut med rød hue, spidse sko og ekstatisk lyst til at pakke gaver ind, så minder han måske alligevel lidt om en nisse.

Claus Beck-Nielsen, Mine møder med De Danske Forfattere, August 2013, 191 sider, Gyldendal.