Stadig aktuel trods sine mange år på bagen. Herman Bangs sidste roman De uden fædreland fra 1906 foregriber nogle af de dilemmaer det moderne globaliserede individ står overfor i dag. Mesteren i dekadence og den impressionistiske skrivestil har ikke sparet på de melankolske toner i værket.

Det kan næsten ikke blive mere sælsomt og følsomt end tonerne fra violinen. Det er netop kunster-hovedpersonen Juan Ujházys instrument. Juan kommer fra en lille ø i Donau floden, som er splittet mellem tre riger, som har fået øgenavnet – de forbandedes ø. Et slags ingenmandsland, hvor der er alle mulige nationaliteter, dog uden at øen og dermed også Juan, der er søn af øens greve, har sin egen nationalitet.

Bogen falder i tre dele. I første del hører man om Juans svære barndom, tabet af den syge danske moder, fraværet af den rumænske fader og i det hele taget tabet af barndommen, samt studietiden i Paris.

I anden del er Juan blevet berømt violinvirtuos, der lever et liv blandt datidens jetset. Et liv som kosmopolit, men som Juan betragter som rodløst og overfladisk. Alt dette hører man om gennem en enkelt scene i endnu et slags ingenmandsland – et tog. Her mødes passagererne og konverserer i spisekupéen. Uden om alt dette ligger en rammefortælling, hvor Juan er på vej til sin moders fædreland, Danmark, for første gang. Her skal han give koncert i en lille grænseby.

I sidste del vender vi tilbage til denne rammefortælling og følger Juan gennem modtagelsen, koncerten og den efterfølgende komsammen. Det bliver et skæbnesvanger møde med et land, han troede, han kendte gennem sin moders fortælling, men som han finder fremmed, og hvor han bliver betragtet som en fremmed.

Værket er nærmest et studie i identitetsdannelsen set gennem det opbrud og den usikkerhed, der følger efter de stridigheder Danmark har været involveret i op gennem 1800 tallet, og som gjorde nationalitetsspørgsmålet nærværende. Men bogen er mere end det, for underliggende tematiserer den tilstanden og fremtiden for digterkunsten, ja, kunsten i det hele taget. For hvad er kulturen uden kunsten?

Rodløshed, melankoli, dekadence, negativitet, og apokalyptiske stemning er kodeordene i værket, og selvom det ikke lyder videre opløftende, så er det meget interessant læsning. Det er nok ikke Herman Bangs bedste værk, de tre dele er lidt for enkeltstående, og til tider er nogle af samtalerne i bogen ret lange, alligevel et det et kunstværk, som er meget anbefalelsesværdigt.

Herman Bang, De uden fædreland, Original udgave 1906, 294 sider.