I Danmark har vi terrorsagerne fra Glostrup, København og Vollsmose. Det er sagen fra Vollsmose, som Jan Guillou (der også har skrevet serien om superagenten Carl Hamilton, der senest optræder i med romanen Madame Terror) tager udgangspunkt i og overfører til svenske forhold: Kl. 03.00 slår det svenske politi til mod en formodet terrorcelle i en forstad til Stockholm. I medierne og af sikkerhedspolitiet, SÄPO, bliver gruppen kaldt Al-Qaeda i Sverige.

Men er der tale om en terrorgruppe eller en gruppe forvildede teenagere? Medierne afsiger hurtigt dommen, men det bliver op til Chefpolitiinspektør Ewa Johnsén-Tanguy, som vi tidligere i har mødt i Tyvenes Marked (Jeg har anmeldt den her og den findes også anmeldt her på Bogblogger), at få noget ud af afhøringerne af de tiltalte, som kan sikre, at de umiddelbart kan blive dømt, men med terrorisme, så bliver bevisstillingen noget mere flydende eller direkte manglende.

Af Guillous kendte figurer optræder også journalisten Erik Ponti, der arbejder på Sveriges Radios daglige journalistiske magasin Dagens Eko. Han og hans kollega Acke Grönroos, forsøger med traditionel kritisk journalistisk at afdække terrorsagerne og kommer ofte i modstrid med ledelsen og med nogle af de yngre journalistkollegaer og ikke mindst de politisk udpegede chefer. Netop den kritiske journalistik betyder også at Ponti undervejs kræves afsat af de borgerlige mediers lederskribenter og kommentatorer.

Som altid i Jan Guillous bøger, så emmer det af samfundskritik og politisk stillingtagen: Samarbejdet mellem politikere, politi og udvalgte medier. Men det bliver særligt de nye terrorlove efter angrebene d. 11. september 2001 der bliver kritiseret af Guillou i denne bog: Adgangen til at fængsle sigtede i isolation og adgangen til at aflytte elektronisk kommunikation. Særligt bliver politiets muligheder for at gribe ind overfor journalister kritiseret skarpt.

Grundlæggende er spørgsmålet hvordan vi afvejer hensynet til vores sikkerhed mod vores tilsvarende frihed og retssikkerhed. Det er jo på sin vis utroligt, at en borgerlig-liberal regering i Danmark uden at blinke vedtager at internetvirksomheder skal logge alt elektronisk kommunikation, som deres kunder foretager sig og aflevere dette til PET.

Romanens 368 sider er velskrevne, men Guillous politiske patier og antipatier skinner, som det også fremgår ovenfor, tydeligt igennem. Så borgerlige læsere bør nok tage den i tempi. Jeg mener at der er tale om et nødvendigt indspark i debatten om udviklingen af de nordiske velfærdssamfund i terrorens tidsalder.

Jan Guillou: Fjenden i os selv. Oversat af Anders Johansen, Forlaget Modtryk, 2007.