Kommissionen for villa indbrude. Titlen på special enheden virker i sig selv lettere komisk – og er kun nedsat i det stockholmske politi, fordi tyverierne i villaerne er sket på adresser med særdeles velhavende mennesker boende. Og eftersom der er sket en hel del af dem på det seneste, nedsætter politiledelsen altså en special kommission, der skal finde lømlerne bag disse bræk.  Den for nyligt skilte politikommissær Ewa Johnsen leder arbejdet – der inkluderer en håndfuld betjente særligt udpeget til opgaven.

Det er hovedplottet i Jan Guillous ”Tyvenes Marked” fra 2004, hvor det virker som om, at det indimellem har haft større fokus for forfatteren at skildre miljøer, der kun kan betegnes som den øverste overklasse, nyriges ”udfordringer” og daske lidt til den politiske selvopfattelse i Sverige. Den sidste del  bliver til tider lige tyk nok, og Guillous venstreorienterede livsanskuelse fornægter sig på ingen måde. Det er til tider sjovt andre gange meget rammende beskrivelser og sjældent ligefrem så hovedrystende irriterende, at man som læser brænder efter en diskussion med forfatteren.

Måden han lidt efter sosserne i Folkehjemmet har også lidt forskellig karakter. Fra en kærlig kritik til lige frække bemærkninger nok, der kunne efterlade en mistanke om, at alle socialdemokratiske embedsmænd er dybt korrumperede.

Men historien holder glimrende og persongalleriet har en dybde, der gør dem meget troværdige – selv de mere eksotiske skikkelser. Alle bogens sidespring virker også vældigt godt researchet, hvilket gør bogen endnu nemmere og hurtigere at læse.

Det er måske en smule ærgerligt, at enkelte af bi-historierne ikke rulles mere ud. Et par gange får man oplevelsen af, at Guillou eller en redaktør måske har kortet lidt i historien, hvorfor planlagte sidespring ikke rigtigt fortælles.

Der er masser af genkendelighed fra den svenske krimi genre i Jan Huillous roman. Den er ikke action pakket med drabelige og voldsomme scener men fortæller en god og solid historie. Måske lidt sigende blev jeg afbrudt under læsningen af Tyvenes Marked og afhørt om, hvorvidt jeg fandt den spændende. Det kunne jeg ikke svare positivt til – men bogen er bestemt ikke at ringeagte af den årsag.

Den er skæg, politisk, medrivende og sympatisk, hvilket set herfra er al rigeligt.

Jan GUILLOU: Tyvenes Marked, 2004, 381 sider