Vi er i slutningen af det 19. århundrede. Chicago står på tærsklen til verdensberømmelse, for byen har mod alle odds vundet retten til at stable en verdensudstilling på benene.

Udstillingen skal slå den mest berømte af slagsen helt af banen – den i Paris i 1889. Udstillingen skal slå fast at USA er blevet en førende nation. Tre år senere er det med lodder og trisser og en helt umenneskelig arbejdsindsats lykkedes en gruppe arkitekter, erhvervsmænd og den politiske elite i byen at få udstillingen op at stå. Så ved åbningen i 1893 myldrer det ind med nysgerrige besøgende fra hele det amerikanske kontinent og fra mange andre lande.

En del af de besøgende er unge naive kvinder, der søger lykken i storbyen. Desværre lejede mange af dem sig ind i et stort hotel i udkanten af byen. Det bliver deres sidste opholdssted, for det var her H.H. Holmes, den første amerikanske seriemorder huserede. Hotellet havde han selv fået opført, og der var både gaskammer, operationsstue, ovne og andre installationer, der gjorde det muligt for ham at tortere, henrette og skjule sine ofre. De fleste var kvinder, men der var også mænd og enkelte børn i blandt. I hundredevis lod de sig dupere af den charmerende og psykopatiske massemorder.

Erik Larsson udruller fortællingen i en dokumentaristisk stil i to handlingsspor. I det ene har vi historien om, hvordan et kæmpemæssigt område i Chicago omdannes til den prangende verdensudstilling, hvor alt det nye og medrivende fra hele verden vises frem. I det andet spor får vi den isnende barske beretning om morderens mange ugerninger, og jagten på ham efterhånden som sandheden afsløres. Så man får både en rigtig spændende historie om det næsten umulige projekt med at stable verdensudstillingen på benene og en krimi om ubegribelig ondskab. På tærsklen til det 20. århundrede bliver det næsten profetisk. Som i dette år i Chicago kommer det teknologiske fremskridt, opfindelser og landvindinger netop til at gå hånd i hånd med destruktion og krige i det nye århundrede.

Forfatteren kan som få andre bruge fiktionens virkemidler i en genfortælling af historisk dokumenterede forløb og begivenheder. Det er blændende godt gjort.

Erik Larson: Djævelen i den hvide by, Forlaget Turbulenz, 511 sider, Oversat af Ulla Baum Hansen.