Trine Villemann: 1015 København K
Da bogen udkom og Trine Villemann turnerede rundt i aften- og morgen tv, blev hun stærkt kritise-ret for brugen af anonyme kilder. En kritik som efter min mening er skudt helt ved siden af, i det anonyme kilder aldrig har været noget problem i politisk journalistik.
Bogen snager ikke i de kongeliges mest intime detaljer, men giver os der betaler gildet, et sobert indtryk af hvad der i virkeligheden foregår på de bonede gulve. Rygterne om medlemmerne af Kongehusets sexliv er mange, men ikke én gang er det et emne Trine Villemann kommer ind på. Og det klæder hende. Men hvorfor skulle hun også det, når der er så mange andre gode historier at for-tælle.
Det er tydeligt at Trine Villemann er royalist og meget gerne ser at vi fortsat har et kongehus. Men især Margrethes mangel på omsorg over for sine to sønner, har mildest talt rystet Villemann i en grad så siderne i bogen emmer af det.
Trine Villemann er ikke ude på at udstille Kongehuset for egen vindings skyld, men vil med bogen skabe debat om hvordan fremtidens kongehus skal se ud og gebærde sig, hvis det skal bevare op-bakning i befolkningen. Efter at have været rundt omkring blandt andet Margrethes manglende mo-derlige omsorg, Frederik den Niendes kamp mod bror Knud om arvefølgen, Henriks rolle som nummer tre og Marys jalousi i forhold til Frederiks eks-kærester, runder Villemann af med bogens bedste afsnit, som er hendes egne refleksioner over Kongehusets svage og stærke sider samt fremti-dige udfordringer.
Blandt andet stiller hun sig stærkt kritisk over for hvordan man tilsyneladende kan købe sig plads ved højbordet ved de kongelige middage, blot ved at sponsorere Frederiks båd eller betale for rød-vinen ved Frederik og Marys bryllup, ligesom hun forsøger at udregne de reelle omkostninger for samfundet ved at have et kongehus. Mange af de udgiftstunge ting som fly- og helikoptertransport skjules nemlig i forsvarsbudgettet. Og endelig så stiller hun spørgsmålstegn ved om Kronprins Fre-derik har de rigtige rådgivere, der kan hjælpe ham med at revitalisere Kongehuset og gøre det til mere end ”højtbetalte fotomodeller”, som Ekstra Bladets Bent Falbert plejer at kalde de kongelige.
Bogen er ikke kun et ”must” for Se&Hør-abonnenter, men også for os andre, som ikke er berørings-angste over for at diskutere Kongehusets eksistensberettigelse. Der er naturligvis også et hav af slib-rige detaljer, men bogen er ikke bare en udvidet udgave af Billed-Bladet. Den sætter også tingene i perspektiv og lægger op til en debat, som ingen tidligere rigtig har villet kick-starte.
Hvis man synes at undertegnede er for flink, så læs denne anmeldelse i Jyllands-Posten.
Trine Villemann: 1015 København K, Ekstra Bladets Forlag. 208 sider.
Hej Andreas,
Jeg er først nu – seks uger efter at “1015 København K” udkom faldet over denne interessant boganmeldelsessite og din anmeldelse af min bog. Nu hvor postyret har lagt sig, er det forfriskende at læse en nøgtern anmeldelse, der formår at gå andre steder hen end blot til Marys tårer.
Formålet med “1015 København K” er netop, som du også skriver det, at skabe en debat om det rystende ringe monarki, som vi danskere i disse år døjer med. Jeg beskriver de sammenhænge, som gør at vi har en kronprins, der ikke kan holde en tale, en prins Joachim, der nu er på vej ind i sit andet ægteskab, en prinsgemal, der aldrig har fundet sig til rette og en dronning, der er udbrændt.
Det undrer mig, at vi danskere er så taknemmelige for så lidt! Jeg mener, at vi har Europas pt dårligst fungerende monarki – yep, inklusive det engelske – men det synes flertallet af danskerne åbenbart er iorden. Det skal man ikke pille ved, og DET går over min forstand. Danskerne kan ellers godt råbe op, når det gælder miljø, menneskerettigheder osv. osv., men stille kritiske spørgsmål om kongehuset? Uha nej.
Ang. anmeldelsen i JP, så er jeg ret overbevist om at avisens udmærkede vinanmelder overhovedte ikke har læst min bog. Han skrev sin anmeldelse baseret på sine egne fordomme – hvilket i virkeligheden siger meget mere om ham end om min bog!