På forsiden på Rastløs står der at det er en spionroman. Det er sandt, men som i John le Carrés spionromaner er det menneskerne og deres identitet som er i fokus – ikke biljagter, bomber og lyddæmpede pistoler.

I stedet er hovedpersonen som udgangspunkt den enlige mor Ruth, som i universitetsbyen Oxford i 1970´erne ernærer sig som privat engelskunderviser for udenlandske studerende. Ruths tilværelse er på én gang både velordnet og uforankret.

Den høje løn fra engelskundervisningen holder Ruth uafhængig og den konstante udskiftning af de studerende sikrer at hun kan holde verden og behovet for at overveje fremtiden et skridt fra livet.

Fikspunkterne i Ruths liv er derfor hendes søn og hendes mor Sally. Moren lever et respektabelt liv i udkanten af en lille engelsk landsby. Men på kort tid begynder Ruths mor Sally at opføre sig sært – og ender med at give Ruth en pakke med papirer om sin fortid. En pakke der starter med at slå fast at hendes pæne engelske mor oprindeligt hed Eva Delectorskaja og starede tilværelsen som russisk emigrant for senere at blive hyret af den engelske efterretningstjeneste i Paris kort før anden verdenskrig.

Som spion var Eva Delectorskaja ikke alene på vagt over for tyskerne, men også over for det ofte spegede spil de forskellige engelske efterretningsorganer spillede under krigen. Og helt galt går det da hun sendes til USA for at arbejde.

Ruth får nu i mindre pakker serveret sin mors historie om den livsfarlige indsats og de mange identiteter hun som engelsk spion måtte indtage og romanen skifter mellem Ruths lettere kaotiske hverdagsliv og morens mindst lige så kaotiske krigsindsats. Ikke mindst morens historie får Ruth til at overveje sin tilværelse og skiftene mellem før og nu holder fortællingen i gang. Men Ruths historie er samtidig den i øvrigt glimrende Rastløs´s svageste del, hvor hendes hverdags flagren savner lidt en fortællemæssig rød tråd.

Det ændrer dog ikke på, at jeg hurtigt blev fanget af Rastløs der både virker som en fin spionroman og som et godt portræt af de involverede kvinder.

At identitet – og tabet eller skiftet af den – er et emne som Boyd mestrer var også tydeligt i thrilleren ”Under Jorden”, som også er udkommet på dansk (se anmeldelse her)

William Boyd, Rastløs, Hr. Ferdinand, Marts 2012, 363 sider, Oversat fra engelsk af Claus Bech.