Park Son-Yo er en ældre pligtopfyldende og flittig hustru og mor, som en dag forsvinder på Soul Banegård i Sydkorea. Hun er sammen med sin mangeårige ægtefælle på vej til at besøge et af deres voksne børn. Men i mylderet af mennesker på banegården bliver hun væk. Familien samles for at blive enige om en plan for at finde hende, men de har forskellige bud på, hvad der er det rette at gøre. Skal de efterlyse hende på internettet? Hænge løbesedler op? Eller rundt og lede i gaderne?

Lidt efter lidt lærer vi kvinden Park Son-Yo bedre at kende, og det er tydeligt, at hun har brugt sit liv på at passe børn, dyrke haven, lave mad, holde hus og har udfyldt rollen som mor på den måde det har været forventet af hende og i mindre grad på den måde, hun måske gerne selv ville have levet som kvinde.

Vi oplever en kvinde, der gradvist får det dårligere med voldsomme hovedpiner og hukommelsesproblemer uden at den nærmeste familie tager sig af det eller rigtigt forholder sig til det. Man får lidt ondt af hende og kan næsten ikke undgå selv at reflektere lidt over sit eget forhold til sine forældre. Lytter vi for alvor, når de brokker sig eller fortæller om noget fra deres hverdag eller arbejdsliv, som det kan være svært at forholde sig til?

Pas godt på mor giver stof til eftertanke samtidig med at det var en bog, som det tog mig lidt tid at komme igennem. For hvordan ønsker jeg selv at være som mor? Og hvordan er jeg konkret i praksis i rollen? Har jeg taget min egen mor og hendes omsorg og praktiske arbejde i hjemmet for givet? Har jeg værdsat alt det hun gjorde for mig som barn? Jobbet som mor er udfordrende, krævende, givende, fantastisk og på samme tid spændende og kedeligt. Disse reflektioner og tanker er genkendelige i vores ende af verden langt fra Sydkorea.

Bogen giver et indblik i en kultur med alle dens traditioner, højtider og spisevaner som de færreste af os i Danmark kender ret meget til og den del af bogen er også interessant.

Pas godt på mor er skrevet i tiltaleform til Park Son-Yos børn med sætninger som: “Da du besøgte dit barndomshjem, vågnede du midt om natten, fordi du var tørstig, og du så dine bøger tårne sig op over dig i mørket”. Det er lidt forvirrende og til tider ret anstrengende at læse en bog på den måde. Et andet kritikpunkt, jeg ikke kan undlade at nævne, er omfanget af slåfejl og sætningssjusk, der desværre forstyrrer læsningen og det samlede indtryk.

Kyung-Sook Shin, Pas godt på mor, Verve Books, 300 sider, 2011.