’Under den strålende sol¨er en hyldest til de afghanske kvinder, pointerer forfatteren i efterskriftet – og ingen anden beskrivelse ville være dækkende. Det er en imponerende fortalt historie om Miriam og Laila, hvis liv vi følger fra de er helt små. Deres udgangspunkt er vidt vidt forskelligt – men som følge af en række tilfældigheder, bliver deres liv snoet sammen på godt og ondt.

Det er en usædvanlig hård fortælling, Hoisseini – der selv er født i Afghanistan – trækker sit publikum igennem. På virkelig talentfuld vis skildrer han ikke blot sine personers ofre, lidelse og kærlighed for læseren – men samtidig også en gribende fortælling om et land med dets folk, der igennem næsten et halvt århundrede har været så meget igennem. Specielt netop den underliggende historie om Afghanistan, fandt jeg meget givende og interessant.

Men selvom det klart er den hårdeste bog, jeg har læst i år – er det ikke en bog uden håb. Det er måske ligefrem bogens største styrke, at på trods af nogle helt ufattelige modbydelige hændelsesforløb, så er der hele tiden håb og optimisme at spore blandt bogens karakterer.

I juni 2001 udsendte Danmarks Socialdemokratiske Ungdom – på foranledning af organisationens internationale udvalg (…) – en udtalelse med titlen: Kvinder før statuer. Udtalelsen var en reaktion på, hvordan verdenssamfndet gik amok, da det daværende Taliban styre i Kabul sprængte tusinde år gamle statuer i luften i Afghanistan. Det var selvfølgelig også forrykte handlinger, der vidnede om et vanvittigt totalitært styre, men vi fandt det forkasteligt, at Verdens øjne først rettedes mod Afghanistan, da det skøre styre begyndte at sprænge statuer i luften.

De kritiske røster burde i stedet koncentrere sig om det grusomme styre, der havde skabt et samfund, hvor kvinders plads i samfundet var så uhyggeligt undertrykt. Om end jeg selv var en del af det udvalg, der kom med den udtalelse tilbage dengang – kan jeg nu ikke tage nogen større ære for det, der var værket af andre meget dygtige mennesker.
Men i gennemlæsningen af Khaled Hosseinis fabelagtige bog, kom jeg i tanke om udtalelsen igen – og specielt om, hvor rigtig den var – og stadig er.

Sprængningerne af statuerne har en central placering i bogen – både som symbol og som reference, om end jeg ikke hævder, at han har følt sig inspireret af den syv år gamle udtalelse fra DSU…

Khaleid Hosseinis første bog ’Drageløberen’ blev rost i store vendinger – og er fornyligt også filmatiseret med dansk premiere i efteråret 2007.

Hos mig er der ingen tvivl om, at den her bog bør høste ligeså stor anerkendelse og er et must read for alle, der interesserer sig for det mystiske Afghanistan, for mennesker med fantastiske evner til at beholde håbet og for alle, der blot sætter pris på en virkelig velskrevet bog.  

Khaled HOSSEINI:Under en strålende sol. Cicero, 2007 ,320 sider