Drageløberen har givet den afghansk fødte Khaled Hosseini et stort internationalt gennembrud. Det skyldes selvfølgelig, at vi i vesten tørster efter romaner fra det fremmeartede land, hvor vores soldater sætter livet på spil i kampen mod terrorismen. Og så det enkle faktum at det er en fremragende roman.

Afghanistan har ikke altid været borgerkrig og religiøs fanatisme. Hovedpersonen Amir vokser op som søn af en driftig, rig mand i et Kabul, hvor man drikker alkohol, går i skole (hvis man har råd) og har et vist internationalt udsyn. Det er før borgerkrigen, før russerne, før Taleban – kort sagt, før syndfloden.

Amirs bedste ven er familiens tjeners søn, Hassan, og de vokser op sammen og leger sammen, uden et øjeblik at glemme de skel, der er en naturlig del af livet i Afghanistan. Hassan er hazara, en ildeset etnisk gruppe, og er dermed fra fødslen dømt til et liv i den nedre kaste.

Alligevel er det en tryg barndom, indtil Amir foretager et svigt, der kommer til at sætte spor langt ind i voksenlivet. Faktisk helt frem til tiden inden 11. september, hvor han kommer i et svært dilemma.

Inden da har Amir og hans far brugt deres priviligerede stilling til at slippe ud af Afghanistan mens tid var – inden russerne har smadret landet fuldstændigt og lang tid inden Taleban genindførte middelalderen.

Læs den – fordi det er en fremragende fortælling, og fordi den viser billeder af et Afghanistan, der er væk og aldrig kommer tilbage. Afghanistan i 70’erne, før krigen. Og Afghanistan under Taleban hvor religiøs fanatisme blev en undskyldning for et terrorregime, der knuger og kvæler.

Khaled Hosseini: Drageløberen. Gyldendal, da. 2004, (eng. 2003) 302 sider.