Thor Viksveen: Stoltenberg – folkehelt og statsmand
For ikke-nordmænd er de 32 sider, der beskriver Jens Stoltenbergs gøren og laden i dagene efter tragedien den 22. juli i år på øen Utøya, uden tvivl de mest interessante i biografien om den norske statsminister. Her kommer vi ind i maskinrummet og tæt på en statsleder, som lige så godt kunne have været dansk, britisk eller amerikansk regeringsoverhoved. Her handler det ikke så meget om Norge, som om hvordan et lands førstemand leder sin nation gennem en så voldsom begivenhed.
Det betyder dog ikke at de resterende 310 sider ikke er værd at læse. De to nordiske velfærdsstater Danmark og Norge minder uhyre meget om hinanden. Begge nationer er skabt over en socialdemokratisk velfærdsmodel og vi deler mange af de samme værdier. Vi er begge Nato-lande med tropper i Afghanistan. Ja, vi ejer ligefrem et flyselskab sammen. Eneste væsentligste forskel er blot, at de har styrtende mange oliepenge – til gengæld er Bergen den by i verden, hvor det regner mest.
Medmindre man er meget snæversynet er det derfor meget interessant at læse om norsk politik og om de udfordringer en socialdemokratisk regering har stået med de sidste seks år – hvor vi herhjemme jo har haft borgerligt styre.
Samtidig er Stoltenberg vel Skandinaviens næststørste politiske begavelse i nyere tid – efter Olof Palme. Det er derfor spændende at læse om hvad det er der har formet ham til den politiker, som han er i dag. Han er opflasket i det norske socialdemokrati, og deltog som 15-årig i sit første landsmøde i ungdomsbevægelsen AUF. Han er derfor kommet på Utøya alle år siden og den ekstra dimension, at det var hans eget parti og hans eget feriested, der blev ramt af tragedien den 22. juli gør hans præstation i dagene efter endnu mere beundringsværdig. Dette var ikke blot en tragedie for den nation som han er leder af, men også en stor personlig tragedie, hvor mange af hans nære bekendte var blandt de dræbte.
Rent principielt er jeg normalt imod, at man skriver biografier om statsledere eller andre store personligheder, mens de stadig er i deres embeder. Man bliver ikke nødvendigvis nødt til at vente til de er døde, men at skrive en biografi om en kun 51-årig politiker, mens han er statsminister, er normalt ikke min kop te. Men hvis historien er der, så er jeg villig til at give dispensation. En portrætbog af Stoltenberg uden sommerens begivenheder havde sikkert været en sællert i Norge, da han trods alt er en markant politiker. Men det er klart, at det er de 32 sider om Utøya, der gør bogen interessant uden for fjeldlandets grænser. Så kombinationen af den fortælling og en velskrevet indføring i norsk politik og i en stor politisk personlighed retfærdiggøre denne midtvejsbiografi – som vil være en god julegave til den politisk interesserede feinschmecker, der allerede har læst det forgangne års andre store politiske udgivelser.
Thor Viksveen: Stoltenberg – folkehelt og statsmand. People’s Press, 2011. 351 sider.