Tjetjenien, 1851. Krigen hærger den lille kaukasiske nation. Tjetjenerne ledes af imamen Sjamil og kæmper dels af religiøse, dels af nationale og dels af klanmæssige grunde mod den russiske overmagt, der har haft landet besat siden slutningen af 1700-tallet.

En dag dukker en af oprørernes anførerne op hos russerne: Khadzji-Murat er raget uklar med Sjamil, og nu tilbyder han sin støtte og hjælp til russerne. Der er kun ét problem: Sjamil har stadig Khadzji-Murats mor, kone og børn i sin varetægt, og før de er i sikkerhed vil oprørslederen ikke kaste sig ud i krigen på russisk side af frygt for hvad Sjamil vil gøre ved dem. Så mens han venter på at familien bliver reddet, skal han vænne sig til at leve på russisk – og til tanken om at kæmpe på russisk side.

Det går ikke så let, for russerne stoler ikke på Khadzji-Murat og han stoler ikke på dem. Krigen er ikke sort og hvid, ret og vrang, for motiverne og loyaliteten skifter hele tiden. Religion, nationalisme og familietilhørsforhold væves ind i hinanden i et land, der er vant til krig og invasion. For nogen er krigen religiøs, andre lader sig hyre for penge. Nogen kæmper for deres deres familie – og nogen skifter side, når deres ære bliver gået for nær.

Khadzji-Murat har som altid hos Tolstoj et farverigt persongalleri, og både høj og lav får hver deres lille del af den store fortælling med Khadzji-Murat som omdrejningspunk. Her er den uduelige russiske kejser, den spilleglade russiske soldat og naturligvis også et par smukke kvinder. Her er dagliglivet i en lille landsby ridset op i kort sætning, og her er drama om liv og død ganske få sider senere.

Tolstoj kæmpede selv i den tjetjenske krig, så beskrivelserne af det evigt tabte Tjetjenien og dets folkeslag bygger på førstehånds oplevelser og på virkelige begivenheder. At læse Khadzji-Murat er ikke kun en stor læseoplevelse rent litterært, men også et indblik i grundlaget for den konflikt, der stadig hærger det lille land i Kaukasus. I Rusland er historien stadig levende, og intet sted ånder den mere tungt end i Tjetjenien.

Hoff & Poulsen er et nyt forlag, der har købt rettighederne til Anthony Marras Definitionen på liv, der også foregår under en krig i Tjetjenien, bare 150 år senere, og hvor bogen Khadzji-Murat spiller en rolle. Derfor har forlaget valgt at genoversætte denne lidt oversete perle, og det skal de have tak for.

Khadzji-Murat er kun 228 sider, og derfor langt fra så monumental som de mere kendte af Tolstojs storværker – Krig og Fred og Anna Karenina. Persongalleriet er også mere overskueligt, omend der i forhold til antallet af sider stadig er mange personer, også med små roller. Alligevel har Khadzji-Murat de samme kvaliteter som storværkerne. Det er derfor et godt sted at starte for nye læsere, der gerne vil forsøge sig med den store russer uden at have mod på de mange sider (og uendeligt mange personer) der udgør hovedværkerne.

Lev Tolstoj: Khadzji-Murat. 228 sider, Hoff & Poulsen. Oversat af Trine Søndergaard, 2017