Tjetjenien, 2004. Krigen hærger den lille kaukasiske nation. I en lille landsby bliver en mand uden fingre hentet af russiske soldater og kørt til Affaldsdepotet, det grusomste sted på planeten Jorden. Hans otte-årige datter Hanaa har gemt sig i skoven, hvor hun bliver fundet af naboen Akhmed. For at redde hende kører han hende til hospitalet i den nærliggende by, hvor han slår en handel af med hospitalets eneste læge: han vil hjælpe lægen på hospitalet, hvis hun vil tage sig af Havaa. Men lægen Sonja har hård hud på både hænder og sjæl…

I landsbyen holder Ramzan øje med alt, hvad der foregår alt imens han minutiøst optegner navnene på de mænd, han har forrådt til russerne. Ramzan har også forfærdelige hemmeligheder at gemme på, for hvornår er en forræder en forræder og hvor grusom tortur skal man udholde, før ens landsby kan forstå at man bukker under?

Krigen er beskidt og rå. Sulten og manglen på alt – alt! – driver ned af hver eneste side. Tjetjenien er kold og barsk, fattig og ødelagt. Definitionen på liv er ikke for sarte sjæle, for her er menneskelig fornedrelse og grusomhed i metermål.Her er forrædderi og egoisme, og en evig frygt for at miste ikke bare sit liv, men også sin menneskelighed.

I Tjetjenien er respekten for liv forsvundet, og jungleloven hersker – den lov, der straffer børnene for fædrenes synder, og fædrene for børnenes.

Alligevel er Definitionen på liv en livsbekræftende bog. For midt i elendigheden findes håbet, troen og menneskeværdet stadig. Lægen Sonja opgiver under den første tjetjenske krig i 90erne en lovende karriere i London for at vende hjem og lede efter sin forsvundne søster. Da hun dukker op, fortsætter lægen alligevel arbejdet i det krigshærgede land – uagtet at hun kunne søge i sikkerhed i vesten.

Arboristen Dokka åbner sit hjem for flygtninge, mens hans genbo, krigsveteranen fra den store fædrelandskrig der blev deporteret ved sin hjemkomst, skriver 3.000 sider om Tjetjeniens historie – sider, der aldrig vil blive læst, fordi ingen russisk forlægger vil udgive dem.

Tjetjenien er en uløselig katastrofe, en krig der med afbrydelser har stået på i mere end 250 år. Tjetjenerne er deres egen, et land hvor indbyggerne aldrig har lært at leve med de russiske herskere, hverken under zaren, under kommunismen eller under Ruslands nye herskere. Et land der altid og aldrig har eksisteret. I Definitionen på liv får dets indbyggere en stemme, på godt og ondt, om deres liv og brogede eksistens. Om krigens uafvendelige grusomhed.

Marra har en vidunderlig, medrivende skrivestil. En eneste indskudt sætning kan være nok til at placere en person i det store billede, fortid, fremtid og nutid. Han lægger ikke fingrene imellem, når det kommer til hvor lavt man kan synke, men så meget stærkere står den storhed, mennesker også kan udvise under pres. Små hverdagsbilleder gør historien nærværende. Når krigen knuser mennesker er nogen i stand til at klinke skårene, mens andre forevigt er gået i stykker.

Det kommer til at tage lang tid at slippe Definitionen på liv. Det er en fortælling af de helt store, en værdig arvtager til Tolstoj, der i sin Khadzji-Murat skrev om krigen i Tjetjenien i 1851. Dette er en roman, der fortjener et stort publikum. Eller måske er det omvendt: der er mange læsere, der fortjener at opleve Definitionen på liv.

Anthony Marra: Definitionen på liv. 455 sider, Hoff & Poulsen. Oversat af Lasse Rask Hoff, 2017