Pernille er inviteret til Jeanettes bryllup. Og selvom de er gledet fra hinanden, skal hun være brudepige sammen med blandt andre Diana, den sidste i trekløveret af veninder fra ungdomsårene. Til brylluppet gennemgår samtlige gæster en kompliceret ceremoni i løbet af dagen anført af en mand i rød jakke.

Til at starte med synes Pernille, det er en sjov historie, og hun lever sig snart ind i fortællingen sideløbende med festen, indtil hun begynder at se og høre ting, der ikke burde være der. Ceremonien skal ifølge historien, gennem et offer, holde skyggevæsnet væk fra bruden, der bliver gift på slottet. En tradition, der er gået i arv gennem de sidste tusinde år og mere, siden vikingerne boede på den oprindelige gård.

Hele tiden bliver læseren i tvivl, hvorvidt det er Pernilles skrøbelige sind, der er i opløsning, eller om der faktisk er spøgelser og ånder på slottet. Pernille er nemlig en usikker kvinde. Hun har tidligere haft et sammenbrud og har også været indlagt og i terapi. Nu tager hun to piller dagligt for at holde hendes sind og virkelighedssans i balance. Hendes piller og alkoholen til festen er ikke en god cocktail.

Slør er relativt hurtigt læst, og det egentlige gys lader venter på sig gennem det meste af bogen. Stemningen bliver langsomt opbygget gennem små antydninger fra fortælleren og hovedpersonens bekymringer, indtil vi er et stykke inde i bogen, og vi begynder at få færten af noget overnaturligt. Man begynder at tro på, at myten om skyggevæsnet er virkeligt. Men så er det, at Silvestri er ganske vellykket med det dobbelte spil og bringer læseren i tvivl om Pernilles mentale sundhed.

Slør er på mange måder en typisk Silvestri-fortælling. Forfatteren er nøje med konstruktionen af en psykologisk profil af hovedpersonen og et virkelighedsnært univers. Det bliver så ændret med en gang mørke og overnaturlige fænomener. Jeg synes, det er en fin roman, plottet holder vand, og der er også nogle vendepunkter undervejs, hvor læseforventninger både indfries og forandres.

Historien er langt fra så grum og eksplicit, som mange andre af Silvestris tekster kan være. Det er, som om hans romaner læner sig mere op ad personrelationer og psykologiske profiler fremfor gys og gru.

Slør kan klart anbefales til dem, der gerne vil have et gys og lidt ånder, uden det bliver decideret uhyggeligt eller klamt.

A. Silvestri: Slør. Kandor, 2018. 191 sider.