”Sameland” er en herlig lun fortælling om Roy og Leif, to norske gutter, der bor i Kirkenes tæt på grænsen mellem Rusland, Norge og Finland. Det er et område befolket af mange skæve eksistenser, eksempelvis vennen Fredrik, der foretrækker at gå klædt i kjole, når han har fri – og helst i en skrigende farve med hvide blomster. Sådan er der så meget, og det lader til, at der er god plads til særhederne oppe i Nordnorge.

Roy og Leif arbejder (mindst muligt) hos det lokale postvæsen, mens de udtænker nye initiativer, der hurtigt og nemt vil gøre dem stenrige. Som Leif siger, handler det om at hoste op med det enkle og geniale – tænk bare på den, der opfandt ostepølsen: ”Pølse er godt. Ost er godt. Ost inden i pølser er genialt”.

En dag får de tilsyneladende den helt rigtige idé, selv om det dog ikke er helt enkelt. De skal lave et Sameland, hvor rige turister kan købe sig til en helt autentisk oplevelse af at leve som dette oprindelige folk. Der skal bare femten gæster ind i døgnet i de tre måneder parken kan være åben, så er der to millioner lige i lommen. Turisterne skal klædes ud i sametøj, fange rener med lasso og bo i de oprindelige lavu’er – sametelte. Grunden har de, men manglen på startkapital tvinger Roy og Leif til at stjæle teltene. De får også fingrene i et par rensdyrskind, så gæsterne ikke fryser, når de sidder rundt om lejrbålet. Vennen Fredrik har altid drømt om at blive skuespiller, og han skal optræde som shaman. Rensdyrene lejer de hos en same, og så er de ellers klar til de første gæster.

Det går selvfølgelig ikke helt som planlagt. En flagstangsfældende samehader, en kollega, der røver en pengetransport, og hævngerrige finner kommer på tværs af de ambitiøse planer. Og så er rener heller ikke helt nemme at have med at gøre.

Der er en ordentlig omgang mandehørm i romanen, for ud over de mange gode ideer, er det manglen på sex, der binder de to kammersjukker sammen. Det kommer der nogle herlige scener ud af.

Magne Hovden smører tykt på nogle steder, men kan også tegne karaktererne med en finere pensel. Som eksempel når de kører ud på en af deres mange opgaver: ”Roy skævede til Leif og rullede vinduet ned for at slippe lidt frisk forårsluft ind. Leif havde ikke gjort bilen ren efter vinteren, og en stump løgpølse med fransk dressing var tøet op under førersædet”.

Magne Hovden, Sameland, Modtryk, 261 sider, Oversat fra norsk af Anders Johansen, 2011.