Den 16 årige Nouf forsvinder ganske kort tid før sit arrangerede bryllup. Hendes familie er bekymret over, hvad der er sket, og Noufs adoptivbror, Othman, beder derfor sin gode ven, ørkenguiden Nayir, om hjælp til at finde hende.

Spekulationerne er mange og da hun kort tid efter findes død i ørkenen, bliver spørgsmålene ikke færre. Nayir er en god ven af familien og han indvilger i at hjælpe med at finde ud af, hvordan dette er sket. Men det er ikke uden udfordringer. Nayir er nemlig from muslim, der ikke er i kontakt med kvinder, og hans arbejde indebærer en del kontakt med Othmans forlovede Katya, der arbejder for den lokale retsmediciner og derfor er involveret i Noufs sag.

Retsmedicineren konstaterer, at der er tale om druknedøden ved et uheld og familien er tilsyneladende tilfreds med den konklusion. Men Katya har fundet spor, der peger i en anden retning og sammen med Nayir forsøger hun at finde frem til sandheden.

Til deres overraskelse virker familien pludselig modvillig overfor at finde ud af sandheden, og Othman beder Katya lægge låg på sagen under påskud af, at det er farligt for hende selv.

Stille og roligt, måske lidt for stille og roligt, foldes sagen ud og Nayir bliver mere og mere forfærdet over sine medmenneskernes opførsel og mere og mere glad for at tilbringe tid med Katya.

Den sidste sura er en fascinerende fortælling om livet i Saudi-Arabien og som læser kommer man på en spændende rejse ind i en anden, lidt hemmelig, verden. Den er lidt langsom om at komme i gang, men når først den gør det, er den svær at lægge fra sig.

Zoë Ferraris, Den sidste sura, november 2010, Mrs. Robinson, 342 sider.