Henrik Magnussen: Den røde skygge
Den unge historiker Henrik Magnussen debuterer stilsikkert med sin politiske spændingsroman ”Den røde skygge”. Magnussen har speciale i Sovjetunionens historie og især Stalin-tiden. Det er da også her, handlingen har sit dramatiske afsæt.
I december 1934 blev kommunistpartiets chef i Leningrad, Mironovich Kirov, myrdet. Kirov og Stalin var nære venner, men også i stigende grad rivaler. Det store spørgsmål er, om Stalin var den egentlige bagmand. Det er diskuteret og undersøgt, men aldrig endegyldigt bevist, fortæller Magnussen i et kort efterskrift. I romanens univers findes der et bevis, og det kommer til Danmark. Plottet er bygget op omkring jagten på dokumentet, der tilsyneladende kan ændre verdenshistorien.
Der krydsklippes elegant mellem hændelserne i 1934 og 1981, hvor den nyudklækkede historiker Thomas Källstrøm finder sin chef, ven og kollega, Flemming Christoffersen, død på sit kontor i København. Det ligner selvmord, men flere ting stemmer ikke helt. Thomas er en skarpsindig iagttager, og han opdager hurtigt, at der mangler en helt specielt bog, som kollegaen havde modtaget i posten dagen før sin bog.
Via den sovjetiske flygtning Olga Ivanovitj lærer Thomas den virkelige grund til kollegaens død. Det er KGB, der står bag. Og da Olga har noget, som KGB forfærdelig gerne vil have fingrene i, bliver parret jaget vildt. En skånselsløs hitman er lige i hælene på dem. Han kender flere af de steder, som de flygter til, og Thomas må erkende, at der er mere end en forræder på spil, måske blandt hans allerbedste venner i historikermiljøet.
”Den røde skygge” er velfortalt, fundamentalt spændende, og karaktererne virker troværdige. Det er godt set at lægge hovedparten af handlingen i 1981, hvor kommunismen stadig havde sine tilhængere i Danmark, og forholdet til Sovjetunionen var mere betændt end i dag. Magnussen klarer sig fri af banale fejl – der er hverken mobiltelefoner eller internet i bogen! Man får desuden et spændende indblik i Sovjetunionens historie og nationale karakter. Alt i alt kan man sige, at forfatteren lægger sig i sporet af nogle af de veletablerede danske spændingsforfattere, som også bruger historiske fakta og personer. For mig tyder meget på, at han kan komme ud i overhalingsbanen, hvis de positive tendenser fastholdes.
Henrik Magnussen, Den røde skygge, Forlaget Mellemgaard, 283 sider, 2011.