Huset på Arlozorovgade er den svenske Simon Kudrischoffs debutroman fra 2009, som nu udkommer på dansk.

Bogen handler om fem naboer i en etageejendom i Tel Aviv, og dele af bogen blev skrevet, mens forfatteren selv boede i netop Tel Aviv. Derfor er bogen også ganske troværdig i sin skildring af byen med beskrivelser af bydele, pladser og den skønne lange strand, når hovedpersonerne bevæger sig rundt.

Den bærende karakter i bogen er Nathan, som er seriøst spændt op til lir og derfor gør alt for at komme i bukserne på damerne. Hans naboer er enken Yisraela fra Etiopien, hvis sønner er flyttet hjemmefra og hvis hverdag mest går med rengøring og tanker om fortiden, den berømte forfatter Assaf og hans skønne hustru Leah og til sidst den homoseksuelle og sympatiske Yair, der drømmer om at blive forfatter, men som ikke har noget at skrive om.

I løbet af bogen flettes naboernes liv sammen i takt med at deres liv ændrer sig, de bliver mere rummelige overfor hinanden og ender sågar med at blive venner.

Der er skiftende synsvinkel i romanen og sproget i kapitlerne afspejler den enkelte af personerne. Det betyder, at kapitlerne med Nathan i hovedrollen er skrevet i et ungt, frisk og til tider temmeligt bramfrit sprog, hvorimod de andre er skrevet i en mere seriøs tone. Det er fint tænkt, at tonen i et vist omfang afspejler fortællerens personlighed, men ulempen er at bogen samlet set fremstår lidt ujævn.

Der er gentagne eksempler på ord og sætninger på hebræisk, som selvfølgelig er med til at skabe en stemning om israel, men da de færreste læsere mestrer sproget kunne man med fordel have oversat det til dansk ved en fodnote eller en liste bagerst i bogen.

Men kan man se bort fra ovennævnte kritik, er Huset på Arlozorovgade et fint (og for det meste morsomt) kig ind i det israelske samfund med ortodokse jøder, virile unge mænd, smukke kvinder og immigranter.

Simon Kudrischoff,Huset på Arlozorovgade, Aronsen Forlag, Maj 2011, 240 sider.