Hvordan forholder man sig som anmelder til en bog, der har stjernestatus, og som alle tilsyneladende elsker? Læser man den som enhver anden bog, eller er man lidt forudindtaget? Jonathan Franzens ”Frihed” er en af de bøger, det er vanskeligt at forholde sig kritisk til.

Den udkom i USA i efteråret 2010 og er den mest hypede bog i mange år. Måske svært at undgå når præsident Obama beder forlaget om et forhåndseksemplar til sommerferielæsning. Og når Time Magazine hylder forfatteren med forsideportræt og overskriften ”Great American Novelist”. Anmelderne var vilde, for Franzen har angiveligt skrevet en af de vigtigste amerikanske romaner i årevis.

For en måneds tid siden udkom den så i dansk oversættelse. Det danske anmelderkorps var alle enige og uddelte gavmildt stjerner. Så forventningerne er selvfølgelig store, når man tager hul på de mange sider om ægteparret Patty og Walter Berglund.

På overfladen er der tale om et mønsterægtepar i den amerikanske middelklasse. De lever politisk korrekt helt ud til fingerspidserne – økologi, cykel til arbejde, hjemmebag og så videre. Men der er ugler i mosen. Lige under den pæne overflade bobler fortrængningerne, de uforløste drømme og traumerne fra barndommen. Børnene gør oprør, familieidyllen går i opløsning, og gradvist krakelerer de mange fine idealer. Utroskab, alkoholisme og desillusion vælter frem som lava fra en vulkan. Franzen indkapsler nationens deroute, det store drama, i den lille families udvikling. I Franzens optik er USA efter årtusindskiftet ensbetydende med krig, magtkamp, egoisme og krise. Det store klassiske frihedsbegreb er udhulet og bruges til forsvar for uhæmmet individualisme, hurtig profit og sex. Intenst og velskrevet, og konstruktionen er velkendt bl.a. hos forfattere som Don DeLillo og Paul Auster, der også kredser om kernefamilie og intimsfære.

På trods af desillusion og menneskelig krise, er der et lille håb at spore i romanen: forventningen om, at naturen kan revitalisere friheden. Walter får job i et firma, der udvinder kul. Det er nødvendigt at sprænge bjergtoppe væk, for at få hurtig og nem adgang til det sorte guld. Men bag gardinerne modarbejder Walter firmaets dagsorden og forsøger at bevare naturen til glæde for de fugle, han elsker. Også her er vi inde på en klassisk formel. Myten om genfødsel i mødet med naturen og vildnisset er en af de mest sejlivede i amerikansk kulturhistorie. Det er her emigranten krænger den gamle forstokkede (europæiske) identitet af sig og bliver ægte amerikaner.

Romanens opbygning og symbolik er lidt for traditionel til, at den kan udråbes som en af de vigtigste og skelsættende. For mig at se kræver det også, at der eksperimenteres lidt mere med nogle af de afprøvede formler. Men det er en fin og en stor bog. Sproget flyder godt, karaktererne er tænderskærende troværdige og selv om tonen er sort, blæser en befriende humor heldigvis noget af mismodet væk. Så hvis man kan skrælle nogle lag af forventningerne væk og få hypen lidt på afstand, venter der en stærk oplevelse.

Jonathan Franzen, Frihed, Gyldendal, 584 sider, Oversat fra amerikansk af Mich Vraa.