Angus McFinney betragter sig selv som en brønd i ørkenen. Som en oase alverdens kvinder kan drikke af efter lyst og behov. Således indleder han jævnligt affærer med kvinder – unge, gamle, gifte og ugifte og det uden egentlig at anstrenge sig. Angus har nemlig en magisk tiltrækning på kvinder, og han stiller sig gerne til rådighed for, at disse kvinders skønhed kan udfoldes.

Han betragter ikke sig selv som en ufølsom skørtejæger – og det er da også oftest på kvindernes eget initiativ, at disse affærer både indledes og afsluttes. Han mener ganske enkelt, at han nærer forsømte blomster med sit vand, og da han stræber efter det perfekte, nægter han at gå på kompromis og slå sig ned med én kvinde.

Vi møder Merete, den benhårde forretningskvinde, der udelukkende søger uforpligtende sex. Vi møder Nanna, der keder sig i den daglige trummerum i ægteskabet og søger spænding ved at mødes med Angus på skumle hoteller. Vi møder Natascha, Nannas datter, der for at hævne sig på sin mor, opsøger Angus og også indleder et forhold til ham og så er der Laila, hende der ikke kan styre sine følelser og bliver forelsket i Angus og vil forlade sin mand, hvilket Angus dog ikke er indstillet på.

Hvordan skal det dog ende? Det gjorte kan ikke gøres ugjort, og den dag klarsynet kommer tilbage, og man måske indser, at det hele var noget rod, så er det ikke ens hensigter, man belønnes for, men sine gerninger man straffes for. Denne her fortælling ender et sted, jeg aldrig havde gættet. Sjovt og mærkeligt. Men så absolut mærkeligt på den gode måde.

Keld Conradsen skriver rigtig godt, og jeg slugte den her historie på få dage, fordi jeg ikke havde lyst til at stoppe med at læse. Det paradoksale er, at der ikke sker ret meget, men alligevel handler den om virkelig meget. Den stiller spørgsmålstegn ved hele den måde, vi i dag vælger at indrette os på med ægteskab, børn, sommerhus og kæledyr, og hvordan det stille og roligt suger alt livslyst og energi ud af os, men alligevel som regel viser sig at være det rigtige, når vi indser, at græsset ikke er meget grønnere på den anden side.

Keld Conradsen, Angus McFinneys fatale forstyrrelser, Modtryk, april 2011, 266 sider.