I sin tredje roman om den lidt melankolske og indadvendte advokat Guerrieri fortsætter Carofiglio stilen fra de foregående værker. Vi er stadig i den syditalienske havneby Bari, og Guerriri lever sit tilbagetrukne liv og iagttager, hvordan verden glider langsomt forbi. Tempoet er ganske adstadigt, såvel i bogen som i Guerriris liv. Han vækkes dog, da han accepterer at undersøge, hvad der skete med ægteparret Ferraros voksne datter, Manuela. Hun har været sporløst forsvundet et halvt år, og politiet har opgivet at finde hende.

På trods af at Guerrieri vågner til dåd, drøner handlingen ikke derudaf. Man kan rimeligt hurtigt gennemskue, at Manuela har været ude i noget rigtig snavs, og at forældrene ikke får hende tilbage i live. Fortællingens plot er bevidst underspillet til fordel for beskrivelser af oplevelser, som hovedpersonen kommer i tanke om, og de ting han beskæftiger sig med til daglig. Der er livet på den afsides beliggende restaurant, som en tidligere klient driver. Der er ”vennen” i form af en sandsæk, som Guerrieri taler med, når han ikke tæsker løs på den. Og der er de sager, som han fører i retssalene. De forskellige tildragelser i hans liv har ikke relation til opklaringen af gåden. De tjener mere som illustration af en bestemt type mand, der er lidt over halvvejs i sit liv og ikke helt har fundet ud af, hvad han skal stille op med resten. Så hvis man søger en krimi med spænding, blod og uhygge, går man forkert i byen.

“Skinnet bedrager” lever i kraft af den sympatiske og stille elegance, der også er i Carofoglios andre romaner. Beskrivelsen af de italienske miljøer rammer lige ned i de billeder, man har af livet i Italien. På en gang smukt og sanseligt, men også korrupt, mafiøst og voldeligt.

Gianrico Carofiglio, Skinnet bedrager, Hr. Ferdinand, Marts 2011, Oversat fra italiensk af Annemette Fogh, 379 sider.