// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Cassandra Clare: Urværksenglen
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Ungdomsroman

Cassandra Clare: Urværksenglen

Skrevet af den 1. april 2011 – 08:16Ingen kommentarer

Året er 1878. Tessas bror Nate er taget fra New York til London og har ladt Tessa alene tilbage med deres faster. Da fasteren dør, sender Nate en billet til London, og 17-årige Tessa tager af sted. Men Nate henter hende ikke som lovet på kajen, det gør i stedet repræsentanter for Pandemonium Club, en klub med rødder i den okkulte underverden. De kidnapper hende og tvinger hende til at træne okkulte evner – evner hun ikke vidste hun havde, som hører til i en underverden hun ikke anede eksisterede.

Denne underverden befolkes af dæmoner, vampyrer, varulve, mekaniske væsner og mennesker med mørke ambitioner. Som vogtere mellem menneskenes verden og underverdenen står Skyggejægerne, og det er dem, som får reddet Tessa ud af kløerne på Pandemonium Club – i hvert fald for en stund. For når mørke ambitioner kobles med mørke kræfter kan ingen vide sig sikker, især ikke Tessa.

Urværksenglen er en vellykket steampunk roman for unge, som indeholder både spænding, mystik og spirende kærlighed. Og her er magi og mekanik i en skøn blanding. Forfatteren mestrer antydningens og udeladelsens kunst rigtigt godt, så man er nødt til at vende næste side, og så næste og næste og næste. Bogen er således af den slags, som er svær at lægge fra sig før man har læst bare en lille smule mere af næste kapitel.

Heldigvis er Urværksenglen kun første bind i en serie på tre (dog er kun Urværksenglen endnu udkommet), så de mange løse ender og ubesvarede spørgsmål, der lades tilbage i Urværksenglen, kan endnu nå at besvares. Og hvis man er blevet hooked på universet, kan man fordrive ventetiden inden næste bog i serien udkommer med at kaste sig over serien Dødens instrumenter af samme forfatter.

Cassandra Clare, Urværksenglen, Borgen, 413 sider, April 2011

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.