En ung pige findes død i en sø i en lille by og selvom der ligger et afskedsbrev i skoen ved bredden, finder politiet hurtigt ud af, at der er tale om et mord. De finder hurtigt frem til den skyldige, der tilstår mordet og efterfølgende begår selvmord i politiets varetægt. Flere og flere ting tyder dog på, at de ikke havde fat i den rigtige gerningsmand, bl.a. et meget sjusket politiarbejde i forbindelse med efterforskningen.

Der bliver sendt bud efter Will Trent, der skal komme til den lille by og opklare både mordet på pigen, men også efterforske hvad der er foregået internt hos politiet i den lille by, hvor ingen vil tage bladet fra munden og hvor alle modarbejder en eventuel afsløring af deres kollegaers mangelfulde og uprofessionelle arbejde. Midt i det hele findes der et nyt lig, hvilket ikke gør sagen nemmere.

Brudt er andet bind i serien om makkerpakket Will Trent og Sarah Linton, men man kan sagtens følge med, selvom man ikke har læst den første. Alle relationer genfortælles grundigt, hvilket er godt for en ny læser, men som er lidt kedeligt for en, som har læst første bind. I det hele taget fylder sted- og personbeskrivelserne en hel del, hvilket ofte kan være godt, men som her går hen og bliver lidt kedeligt.

Har man læst første bind, kan man skimte en del, og bogen kunne med fordel have været en del kortere, men på den måde kan nye læsere komme til. Og det synes jeg, de skal gøre. Karin Slaughter skriver rigtig godt og det er en holdbar historie. Den er dog ikke på højde med forgængeren, Genesis, som jeg var meget begejstret for.

Karin Slaughter, Brudt, Hr. Ferdinand, marts 2011, 432 sider.