// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Richelle Mead: Skyggekysset
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Ungdomsroman

Richelle Mead: Skyggekysset

Skrevet af den 10. marts 2011 – 10:02Ingen kommentarer

Dhampiren Rose Hathaway er nu på sit sidste år af vampyrakademiet, og mangler kun sin sidste, afgørende test for at blive godkendt som vogter. Når semesteret er omme, kan hun endelig kalde sig vogter for sin nærmeste veninde, vampyren Lissa.

Men kampen for at blive vogter bliver ikke lettere af, at Rose er begyndt at se genfærdet af en afdød ven. Selv folk der med sikkerhed ved at vampyrer eksisterer, tror ikke på genfærd, så Rose tror til at starte med, at hun er ved at miste forstanden. Men genfærdet er vedholdende og Rose begynder efterhånden at forstå, hvorfor genfærdet er kommet. Og det varsler ikke godt, hverken for Rose eller for vampyrakademiet.

Samtidig med at hun må tage sig af de ydre farer, der lurer omkring vampyrakademiet, må Rose også tage sig af de skygger, der lurer i hendes eget sind. Hendes forbudte kærlighed til en anden vogter og hendes forudbestemte fremtid som Lissas vogter ser ikke ud til at kunne forenes, og det begynder at gå op for Rose, hvor stor betydning det har for hende. Kan hun tilsidesætte sit hjerte og forlige sig med den fremtid, hun altid har vidst var hendes?

Skyggekysset, som er tredje bind af serien Vampyr Akademiet, er nu udkommet på dansk. Bogen kan godt læses uden at have læst de forrige bøger i serien, men hændelser fra tidligere bøger nævnes en del, så derfor kan det godt anbefales at starte fra begyndelsen af serien.

Skyggekysset favner bredt over en gryende selvforståelse hos Rose, over opdagelsen af kærlighed og sex, og hen til sorgen over at miste. Det er koblet med en god portion action og girlpower. Kan man lide Twilightseriens univers med vampyrer, men efterlyser en knap så lyserød tilgang til kærlighed og venskab, plus en heltinde med lidt mere kan selv – vil selv power, så er Skyggekysset bestemt en bog, der er værd at læse.

Richelle Mead, Skyggekysset, Borgen, 379 sider, Februar 2011

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.