Prostituerede med alfons tilknyttet tjener mere og laver mindre end kolleger uden alfons. Effekten af en alfons er større end effekten af en ejendomsmægler. De indiske mænds penis’er er for små til WHO’s standardstørrelses kondomer. Sikkerhedsseler er lige så sikre til børn som barnesæder og maj er den farligste måned at blive født i.

Det er bare nogle af de overraskende ting, som Levitt og Dubner kommer frem til i efterfølgeren til deres bestseller: ”Freakonomics” (anmeldt her). Ligesom i den første bog handler ”Superfreakonomics” om at finde de mest besynderlige årsagssammenhænge og modbevise det, som vi alle tager for givet.

”Superfreakonomics” er glimrende godt skrevet og er særdeles morsom læsning, hvor de to forfattere vender op og ned på tingene konstant. Men der er også en mere seriøs side. For Levitt og Dubner har faktisk flere meget tankevækkende pointer omkring hvordan man – ofte for langt færre penge – kunne have fundet alternative måder at løse store problemer på. Og hvordan det faktisk ikke er det vi tror der har løst problemet, der rent faktisk er det, der har gjort det store udslag. Det er således ikke store regeringskampagner, der har ført til mindre hustruvold i indiske familier. Nej, det store udslag sker når familierne får fjernsyn.

”Superfreakonomics” hører til i kategorien ”populærøkonomi” uden dog rigtig at handle om økonomi. Det kræver ikke en større HD-uddannelse fra CBS at læse bogen. Alle kan være med, da de to forfattere fremlægger teksten meget pædagogisk og i et underholdende sprog. Jeg har læst bogen på engelsk, og så vidt jeg kan se, er den ikke at finde på dansk. Skulle du alligevel falde over en oversættelse en dag, så tænk dig om. For jeg har ladet mig fortælle, at oversættelsen af ”Freakonomics” var en skandale. Så gør dig selv den tjeneste at læse bogen på engelsk.

Steven D. Levitt og Stephen J. Dubner: Superfreakonomics. Penguin Books, 2009. 270 sider.