Lorteliv. Det var det første ord jeg tænkte på, da jeg var færdig med bogen. Heldigvis var det ikke mit eget liv eller forfatterens liv, men derimod bogens hovedpersons liv. Men de findes også derude i virkeligheden. Personer med et lorteliv.

“Aldrig så jeg så dejligt et bjerg” er fortællingen om gymnasielæreren Allan, der bor alene og som lige i overkanten. En dag bliver det for meget for rektor på gymnasiet. Allan giver sig til at reflektere over sit liv. Vi følger ham således fra barndommens sommerhusture, hvor det menneskelige affald blev gravet ned på nabogrunden, over ungdommens år med kærlighed og svigt – og frem til alt for meget alkohol i voksentilværelsen. Det lyder banalt, men det er en levende og realistisk fortælling. Og det er bestemt ikke en bog med happy ending. Men det gør ikke noget.

Der er sætninger, der fylder en hel side. Der er uddrag fra danske børnebøger. Og der er en fortælling og en fortælleform, som man ikke kan undgå at blive grebet af. Lettere forpustet kan man dog godt blive af de lange spændende passager med masser af indskudte sætninger. Der springes i tid og sted konstant, men det gøres uden at man som læser mister tråden.

“Aldrig så jeg så dejligt et bjerg” udkommer i dag på Gyldendal og den er værd at læse. Det er en af den slags bøger, der minder os om, at vi selv har det største ansvar for liv og glæde. At man ikke skal stå passivt og vente i kulissen. Men derimod selv turde række ud efter det vil have.

Robert Zola Christensen er født i 1964, debuterede som forfatter i 1997 og har bidraget til forskellige tidsskrifter. Du kan læse mere om Robert Zola Christensen og hans forfatterskab på www.rzc.dk

Robert Zola Christensen, Aldrig så jeg så dejligt et bjerg, Gyldendal, Januar 2009, 224 sider.