En øjenvidneberetning fra helvede. Den ungarnske jøde József Debreczeni blev i 1944 deporteret til Auschwitz som uhyggeligt mange andre. Han blev dog med det samme videresendt til en mindre arbejdslejr under Auschwitzkomplekset, og Koldt krematorium er hans beretning fra hans tid i kz-lejre (flertal, fordi han undervejs blev forflyttet til endnu en lejr).

Debreczenis bog blev udgivet på ungarnsk allerede i 1950, men udkom først på engelsk i 2024, og den er således skrevet tæt på rædslerne og har sin helt egen vinkel. Det er, naturligvis, en bog om grusomhederne i den nazistiske endlösung. Om at kunne se røgen fra krematorierne, om sulten og det umenneskeligt hårde arbejde – Debreczeni gravede blandet andet tunnelsystemer som var beregnet til at være en del af forsvarsværkerne mod den røde hær.

Der hvor Koldt krematorium skiller sig ud er ikke kun i den klare, beskrivende prosa, men også i Debreczenis vinkel. Han fortæller nemlig ikke kun om tyskernes handlinger, men også om hvordan lejrens indsatte blev brugt og lod sig bruge af nazisterne til at undertrykke deres medfanger. For nogen var det ufrivilligt, fordi de blev udpeget til ledende roller blandt fangerne og betalte med deres liv, hvis de ikke svang pisken (bogstaveligt talt!) over deres trosfæller.

Andre kom allerede inden krigen fra fattige og uuddannede kår og havde en kriminel løbebane bag sig. For dem var muligheden for at blive kapo eller lagerälteste ikke kun en chance for at overleve, men en måde at hævde sig på over for jøder, der engang stod over dem selv i status.

Det er ikke nyt, at nazisterne i stor udstrækning forlod sig på udpegede håndlangere blandt fangerne for at få folkemordet til at ske i praksis. Det er heller ikke nyt, at lejrlivet nedbrød menneskeligheden blandt de indsatte, og at vold og tyveri blandt fangerne hørte til dagens orden – det var en del af galskaben bag.

Jeg husker dog ikke at have læst så kontant en beskrivelse af, hvor forfærdeligt fangerne under pres kunne opføre sig over for hinanden. Det er beskrivelsen af hvordan det lykkes nazisterne at udslette moral og vilje til overlevelse blandt ofrene, der lægger endnu et lag til holocausts forbrydelser. Det gør Koldt krematorium til en bog, man bør læse – også i dag, mere end 75 år efter den blev skrevet.

József Debreczeni: Koldt krematorium. 259 sider, People’s. Oversat af Leif Martin Sand, udkom 3. marts 2026