// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Anna Bridgwater: Nattens skibe
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Roman

Anna Bridgwater: Nattens skibe

Skrevet af den 15. februar 2026 – 05:31Ingen kommentarer

København, 1807. Englændernes bombardement har sat København i flammer. Den unge kvinde Sophie Husmann mister både sit hjem og sin ægtefælle til ilden. Hvad skal der nu ske med hende?

Midt i det ødelæggende kaos møder hun enkemanden Adam Durant. Han er enlig far og han hjælper hende op, da hun under flugten fra flammerne er faldet. Deres møde bliver starten på et særligt forhold.

Jeg er ret glad for kombinationen af et stykke dansk historie og almindelige menneskers liv fyldt med udfordringer, kærlighed og venskaber. Og jeg kan godt lide at jeg lærer noget undervejs. Jeg anede for eksempel ikke, at man dengang kunne tjene til dagen og vejen ved lovligt at være kaper i Øresund, en slags sørøver der kaprer handelsskibe.

Romanen er nem at læse og man føler hurtigt med Sophie og Adam. Jo jo, det er de gode mod de onde, og de gode må gå en grueligt masse igennem før det hele ender godt, og ja det er til den søde side, men jeg sgu blevet fan.

Nattens skibe er en selvstændig opfølger til romanen Skygger over Øresund. Du kan sagtens læse romanen uden at have læst den første, men hvis du er glad for denne type af fortællinger, skal du da læse dem begge og så kan det lige så godt være i kronologisk rækkefølge.

Jeg læser meget gerne med igen, når det sidste bind i trilogien udkommer. Hvilken skelsættende del af Danmarks historie danner mon ramme for den sidste fortælling?

Anna Bridgwater, Nattens skibe, Grønningen 1, Februar 2026, 328 sider.

Der er lukket for kommentarer.