Martin Walker: Dødens vingård
Jeg kan næsten smage vinen, mærke solen på kinderne og høre fuglene synge, når jeg læser denne her bog. Stemningen er fantastisk. Martin Walker har med sit andet bind i serien om kriminalkommissæren Bruno Courrèges formået at gentage den meget charmerende stil fra første bog, og jeg var i løbet af de første kapitler med stor begejstring tilbage i St. Denis med de gamle venner.
En amerikansk vinmastodont kommer til St. Denis med et milliontilbud og et ønske om at opkøbe de lokale vinbønders land for at producere vin og udvide forretningen. Borgmesteren er henrykt. Med dette tilbud er der udsigt til god økonomi i kommunen, flere arbejdspladser og dermed nyt liv til den lidt trængte by.
Lokalbefolkningen derimod er ikke helt så begejstrede, og ejeren af et meget vigtigt stykke jord nægter at sælge. Bruno ved ikke rigtig, hvad han skal synes. Han kan jo godt se, at det kunne være godt for byens liv, men på den anden er han bange for forandring. De har de jo lige så dejligt.
Midt i forhandlingerne findes ejeren af den eftertragtede jord død. Umiddelbart ligner det et hændeligt uheld, men efterhånden dukker der spor op, der peger i en anden retning. Lige pludselig er forretning, personlige relationer og politik blandet sammen i en stor forvirring, og Bruno skal forsøge at finde ud af, hvad der foregår.
Selvom jeg elsker denne her historie, må jeg være ærlig og tilføje, at plottet ikke er særlig sofistikeret. Taget i betragtning af, at det skulle være en krimi, så lader den en del tilbage at ønske. Efterforskningsarbejdet fylder en del mindre end beskrivelserne af vinproduktion, deres hyggelige middagsselskaber og Brunos forhold til smukke kvinder. Men jeg er vild med det! Og Martin Walker skriver virkelig godt. Gid at dette univers aldrig må ende. Jeg lever i St. Denis i den periode, jeg læser bogen, og forhåbentlig er det ikke sidste gang, jeg kommer dertil.
Læn dig tilbage i sofaen med et dejligt glas vin, glæd dig over den lettilgængelige og meget charmerende fortælling og se bort fra det noget usofistikerede politiarbejde og mindre godt sammenhængende plot.
Martin Walker, Dødens vingård, Modtryk, februar 2011, 310 sider.