Lolland, slutningen af 1800-tallet. Folk er fattige, og sporene efter den store stormflod skæmmer stadig – både i landskabet og i menneskers erindring. Der er dog også nye tider på vej: diger bliver bygget og land inddæmmet.

Der er dog ikke enighed om, hvad dette land skal bruges til. Hvem har retten til at dyrke de nye marker? Skal de gå til at fattigfolk kan få egen jord, til de store godsejere eller måske danne grundlaget for en ny højskole, der kan sprede kundskabens lys på den mørke ø?

I denne tid vokser Hæminglæva op. Hun blev fundet i en kasse under den store stormflod af eneboeren og særlingen Roar, boede derefter hos den driftige købmandskone Lise Mikkelsen og er nu i pleje hos det varme og kærlige barnløse par Inger og Bornholmeren.

Men det er svært at være Hæminglæva, for hun plages af minderne fra sine tidligere hjem – og ingen vil tro på hende, når hun fortæller hvad Lise Mikkelsens mand gjorde ved hende. Det er en svær tid at være forældreløs pige i, og verden er ikke skabt til Hæminglæva eller hendes behov.

Pigen og verden er en fortsættelse af Rans vilje, som jeg ligesom mange andre var begejstret for. Pigen og verden når desværre ikke helt op på niveau med forgængeren. Det er ikke fordi landskabet og tidens brutalitet og ydmygelse af fattigdom ikke står klart for læseren. Men det bliver lidt langtrukkent og omstændeligt, på kanten til det kedelige – trods det drab, der åbner romanen.

Peder Frederik Jensen: Pigen og verden. 360 sider, Gyldendal. Udkom 8. oktober 2025