Saskia er landet i New York.

Byens puls og lyde er lige det hun trænger til. Hun har sin mikrofon med for at lave et lydprojekt og hendes sanser er skærpede for at finde det hun kom for. Hun forsøger at lade sig opsluge af projektet, men må også erkende, at hun også er rejst for at komme lidt væk hjemmefra.

Derhjemme er et forlist forhold og knuste drømme og Saskia står som 42 årig i en større eksistentiel livskrise.

I storbyen møder hun Asta, som også er dansk. Hun er en del af en venneflok, som Saskia mere eller mindre bliver en del af. Men de er unge og et helt andet sted i livet. Saskia suger deres energi til sig, men drænes også af deres selvoptagethed.

Hun flirter med en kunstner, men er mere optaget af idéen og bekræftelsen, end af selve manden. Hun læser alle de små sedler, der hænger i hendes lejede lejlighed med noter om praktiske ting der skal gøres og hun skriver breve hjem til én, der aldrig vil modtage dem.

Hun bruger byen til at lede efter sig selv. Hun føler hun har mistet noget af sig selv og hun er i tvivl om hvilken retning hun er på vej i. Men selvom man rejser langt væk følger tankerne med og i mødet med andre reflekterer hun over sit eget liv, hendes forhold til moderen derhjemme, søsteren og et voksenliv der på ingen måder blev som hun havde forestillet sig.

Men hvad stiller man op med forliste drømme? Kan svaret findes ved at rejse ud eller skal det findes derhjemme, hvor det hele gør ondt?

Alberte Winding skriver virkelig fint om ensomheden, der følger med friheden, voksenlivet der kommer ubarmhjertigt med alderen uanset om man er klar til det eller ej.

Det er en meget skøn og relaterbar roman om at høre til.

Alberte Winding er musiker, sangskriver og forfatter. Vi har tidligere anmeldt hendes seneste roman Hvad jeg tænker mens du taler

Alberte Winding, En sang man kan græde til, Gutkind, 208 sider, 2025