21. marts 1945 er den sorteste dag i min hjemby, Frederiksbergs, historie. Den dag blev den franske skole på Frederiksberg Alle ved et uheld ramt af bomber fra engelske bombefly, og mere end 100 mennesker omkom – heraf 86 børn.

Det var en voldsom tragedie som satte sig dybe spor for alle involverede. De senere år er der kommet større fokus på historien om den frygtelige dag, og tak for det. Både børn og voksne fra tragedien fortjener at blive husket, og selvom det nu er mere end 80 år siden kan katastrofen stadig lære os om tab og sorg, om heltemod og uselviske handlinger – og om hvordan et samfund i hvert fald ikke skal tackle en tragedie efterfølgende.

Der er udkommet både en spillefilm, podcast og bøger om katastrofen på Den franske skole, og jeg har læst, set og hørt det meste af det. Jeg føler mig derfor godt klædt på til at sige, at Martin Sundstrøms bog er lige præcis den bog, vi manglede, om begivenhederne på skolen den dag.

Sundstrøm fokuserer nemlig meget nøje på de enkelte børn, lærere, nonner af Sct. Joseph ordenen og redningsfolk, og hans bog er ikke en overordnet gennemgang af alt, der skete den dag. Selve bombardementet af Gestapos hovedkvarter og den praktiske planlægning af det fatale bombetogt er kun berørt for at sætte rammen for de dramatiske begivenheder. Sundstrøm fokuserer nemlig klogt på at samle og sortere vidnesbyrd fra den franske skole.

Det er ikke bare fortællingen om de døde, men i høj grad også fortællingen om de overlevende. Sundstrøm lader de enkelte mennesker stå frem med hver deres lille hjørne af tragedien. Hvor de var, da bomberne faldt. Hvordan de døde – eller hvordan de lige akkurat overlevede. Hvem der reddede dem ud. Og hvad der skete med dem efterfølgende, da de skulle lære at leve med traumerne og skylden over at have overlevet.

Mange overlevende og pårørende oplevede efterfølgende, at de ikke kunne få lov til at tale om det der var sket. Den gængse videnskab på det tidspunkt var nemlig, at det var bedst ikke at rippe op i traumerne ved at tale om katastrofen.

Det er en hård bog at læse, og ikke en bog for børn eller sarte sjæle. Katastrofens omfang er helt uforståelig, og redningsarbejdet var brutalt og beskidt – og farligt. Både brandmænd og frivillige mistede livet i de desperate forsøg på at redde flest mulige børn ud da bygningerne styrtede sammen. Men det er også en nødvendig bog, for de mange ofre fortjener at blive husket som de unikke mennesker de var, og hvert dødsfald var en tragedie for offeret og dets familie. Der er også et meget fint billedmateriale og jeg kan klart anbefale Sundstrøms bog.

Martin Sundstrøm: Katastrofen på den franske skole. 342 sider, Gads forlag. Udkom på 80-års dagen for bombardementet d. 21. marts 2025