”Sommerfuglen bliver ved med at komme tilbage, bliver ved med at flyve mod mit ansigt og minder mig om, at jeg skal indtale noget mere på denne fine, lille kassettebåndmaskine.”

Ruth Koppelman sidder blind og ensom på et plejehjem i Monticello, New York. Det er hende, der indtaler sin historie på kasettebånd. Båndene er tilegnet Alexander.

I København går Alexander rundt i sit eget lille liv. En god lejlighed, et attraktivt job i et tv-underholdningsorkester, en smuk og intelligent kæreste, en mor der er en kendt og elsket musicalstjerne. Hvad kan man ønske sig mere?

Men med til historien hører en lang og slidsom fertilitetsbehandling, for meget kaffe, alkohol og coke. En svær relation til en fraværende mor og tilbageblik på en barndom fuld af svigt og med flere spørgsmål end svar.

Ruths historie handler om en ung dansk jødisk kvinde, der ulykkeligvis sendes til Theresienstadt i 1943. Her klarer hun sig igennem ufattelige rædsler ved hjælp af kærligheden til musikken. Uanset hvor meget hun udsættes for og hvor tynd hendes livstråd efterhånden er, så holdes hun i live. Men da hun hentes af de hvide busser, højgravid og uden meget livsgnist føles det som et mirakel. Men hvordan klarer man at leve videre, når sorgen og skammen knuger sig hårdt om hjertet? Skammen over at overleve, når så mange ikke gjorde.

Alexander skammer sig også – over ikke at tage sig selv og andre seriøst. Over at sløse med sundheden, sandheden, talentet og kærligheden og da han en dag opdager, at moren har gemt mormorens kassettebånd for ham, er der alligevel noget der rusker lidt op i ham og endelig træffer han nogle afgørende valg for sig selv.

De to historier udspiller sig langt fra hinanden og alligevel flettes de på fineste vis sammen efterhånden som bogens handling udspiller sig. Som læser holder man vejret og gribes af alle de omstændigheder, tilfældigheder og skæbner der præger historien. En historie om slægt, familier, kærlighed, nedarvede traumer – om at finde sig selv, når man mindst leder og om at tage et ansvar for det man finder.

Den evigt underlæggende kærlighed til musik som helende og forløsende er vidunderligt beskrevet. Sommerfuglens stemme er en smuk og gribende fortælling, der på ingen måde står i skyggen af den så læserroste debutroman Annas sang.

Benjamin Koppel, Sommerfuglens sang, Politikens Forlag, 442 sider, 2024