Det er (igen) blevet meget populært at strikke. Overalt i gadebilledet går yngre kvinder rundt med hjemmestrikkede Sophie Scarfs om halsen, og (mit) instafeed er fyldt med strikkere, strikkeopskrifter og garnbutikker.

Det er en tendens i tiden, der fik en kæmpe opblomstring under corona og som kun er blevet større siden. Men strikning er slet ikke nyt, tværtimod, og det er heller ikke nyt at nye generationer tager det gamle håndværk op igen – for strik har aldrig været gået helt af mode.

Karin Erlandsson har eksempelvis strikket siden hun var barn, og i Det blå garn blander hun historier om garn og strikning fra hendes eget liv på Ålandsøerne med historiske fakta om strik gennem tiderne. Det er der kommet en interessant og underholdende (og noget anekdotisk) lille bog ud af.

Ingen ved nemlig helt hvem der opfandt strik. Det første kendte billede af en strikker er ingen andre end salig Jomfru Maria, der på et billede fra 1300-tallet lader maskerne glide hen over pindene. Siden da har strik haft mange roller i samfundet. Fra de selvforsynende gårdes hjemmestrik til strikkelav i byerne. Engang var mænd de vigtige strikkere, mens det senere blev en kvindesyssel der ovenikøbet blev associeret med uskyld og måske lidt naive gamle damer. Og så alligevel: for var det ikke strikkende kvinder, der heppede på guillotinen under den franske revolution?

Strikningens historie er ikke ret velbeskrevet i litteraturen, og det er både underholdende og informativt at læse med hos Erlandsson. Vi kommer igennem garn og farver, strik og mønstre og de mange forskellige tilgange til strik, der har været igennem tiderne- fra krigstidens nødvendighed til 70ernes politiske hønsestrik.

Når det er sagt, så er det mere en personlig beretning end et videnskabeligt værk, og det har en klar generationsmarkør fra dengang opskrifter var noget man fandt i bøger og blade, man kun kunne få det garn, den fysiske butik lå inde med og moden var find-selv-på.

Det havde nok været en endnu bedre bog, hvis forfatteren havde kunnet slippe sig selv lidt, og se på de unges nye interesse for strik – de unge gør jo alting som vi gjorde og så alligevel lidt anderledes. Nye garntyper, nye måder at dele opskrifter på, nye online strikkefællesskaber og ikke mindst flere mænd er ved at bære dette ærværdige gamle håndværk ind i et nyt årti. Jeg savner faktisk også billeder, for der bliver namedroppet en del fra film og tv, og det er ikke alle (svenske) referencer, jeg helt kan se for mit indre blik.

Men hvis du har interesse for håndværk og strik, så læs alligevel med og find ud af, hvad det blå garn egentlig blev brugt til.

Karin Erlandsson: Det blå garn. 210 sider, Straarup & Co. Oversat af Berit Højbjerg, udkom 28. april 2024