Svend Åge Madsen overgår næsten sig selv i denne mindblowing roman, hvor han bruger finurlig humor og fiktionens virkemidler til at diskutere humanitet, dannelse, kunstig intelligens og evnen til at forbinde os selv med andre.

“Kunstig intelligens er ikke sig selv farligt. Det er de mennesker, der bruger kunstig intelligens og måske misbruger det, der er farlige.”

Sådan siger Svend Åge Madsen i et interview på forfatterweb, maj 2024. Og det viser bogen med største tydelighed. Her bruges den kunstige intelligens blandt andet til at gøre os klogere og mere menneskelige. Og så får den os til at forbinde os med andre, fordi vi får adgang til hinandens tanker.

Bogens fortæller og hovedperson, Esben, er fra den lille by Virring eller uden for Virring – læs forvirring. Blot et af de mange finurlige ordspil, som får os til at smile gang på gang. Et klogt litterært greb, der løfter os fjerlet ind i et komplekst emne.

Esben er i romanens begyndelse en sky og indelukket ung mand. Indtil han tvinges til at flytte til Århus. Her møder han under meget morsomme omstændigheder, den unge pige Tessa. Hun har som spæd fået indopereret en kunstig hjerne, og derfor er hun ikke helt almindelig – f.eks. er hendes humoristiske sans ikke helt udviklet – hvilket er virkelig morsomt. Da Esben møder Tessa åbner hans verden sig, og en spændende stærk personlig udvikling sætter i gang.

Omvendt bruger Tessa Esben til at lære meget mere om menneskelig adfærd, og de to synes at passe sammen som yin og yan.

Tessas familie er excentriske og begavede i modsætning til Esbens mere traditionelle familie. Det fører til mange interessante skildringer af de to miljøer, især Tessas, som selvsagt er stærke fortalere for videnskab og AI.

Tessas specielle hjerne, gør, at hun direkte kan forbinde sig – og udveksle både tanker og drømme med Esben.

“‘- Vi har delt en drøm?

– Noget med sind i samklang?

I hvert fald en voldsom oplevelse. Som at være trængt ind i hinandens bevidsthed.’ Tessa søgte efter ord: ‘Som en orgasme. Jeg: Ja, en drømmeorgasme, ville jeg have sagt’.”

Fordi Tessa har en enorm viden, gives den videre til Esben, der hurtigt bliver ekspert i bla. Kierkegaard, fører samtaler med J (Jesus) og derfor pludselig kan begå sig som dannet, og dermed også oplever anerkendelse i miljøet omkring ham.

Madsen er ekspert i at hudflette menneskelige relationer i en verden, hvor fortid, nutid og fremtid blandes sammen. Og hvordan mennesket forbinder sig på tværs af dem.

Romanen trækker tråde til Madsens enorme forfatterskab, og som altid giver hans værk anledning til dyb eftertænksomhed. Det er ganske enkelt eminent, og bogen viser, hvordan skønlitteraturen kan bidrage i en højaktuel debat med velkomne nuanceringer. Hvis en dansker skulke have Nobelprisen burde Svend Åge Madsen stå øverst på listen.

Litteraturpriser: Louisiana-prisen, 1966. Det Danske Akademis Store Pris, 1972. Nordisk Radiospilpris, 1973. Kritikerprisen, 1976. SFC-prisen, 1981. SFC-prisen, 1983. Søren Gyldendal Prisen, 1985. Jeppe-Prisen, 1985. Danske Dramatikeres Hæderspris, 1987. Holberg-Medaillen, 1990. Radioens Romanpris, 1994. BMF’s Børnebogspris, 1995. Århus Stiftstidendes Pris, 1995. De Gyldne Laurbær, 2000. Radioens Romanpris, 2000. Limfjordsegnens Litteraturpris, 2002. Johannes Buchholtz-prisen, 2002. Læsernes krimipris, 2004. Edvard P. prisen, 2006.

Svend Åge Madsen, Esbens fire liv, Gyldendal, 2024, 267 sider.