Der findes en særlig genre inden for romancelitteraturen, der blander en verdenshistorisk begivenhed med tapre heltinder og en banal kærlighedshistorie. Bøger i denne genre er ofte kendetegnet ved, at der på forsiden vises kvinder i historisk tøj set fra ryggen.

En stor del af romanerne i denne genre er ren sødsuppe blandet med død og ødelæggelse, og genren er bestemt ikke kendetegnet med sprogligt raffinement eller psykologisk dybde. Det betyder dog ikke, at der ikke skrives gode historiske romanceromaner – de skal bare læses på deres egne præmisser og ikke i håb at finde en ukendt nobelpris-kandidat.

Alix Rickloff er en af de forfattere der mestrer genren, og jeg har været virkelig godt underholdt af Vejen til London og Hemmelighederne på Nanreath Hall om 1. og 2. verdenskrig i England. I Kvinderne i marineblåt er vi rykket til USA, og dykker ned i historien om de mere end 10.000 kvinder der meldte sig til den amerikanske marine under 1. verdenskrig.

De færreste af dem forlod amerikansk jord, men i en tid hvor kvinder ikke ellers var velkomne i militæret, overtog de opgaver fra mændene inden for kontor, sygepleje, logistik og meget, meget andet. Derved gav de mulighed for at de unge mænd i stedet kunne sendes til fronten, og deres erfaringer med arbejdsmarkedet var med til at præge kvindesagen efterfølgende.

De tre kvinder på forsiden af Kvinderne i marineblåt er Blanche, Vivian og Marjorie, der har hver deres grund til at melde sig til marinen. Deres historie har fået en rammefortælling med Peggy i 1968 – altså midt under ungdomsoprøret og Vietnamkrigen – og de i alt fire kvinder har (selvfølgelig) hver deres hemmeligheder, der skal drive historien frem.

Desværre er Kvinderne i marineblåt ikke nær så god som Alix Rickloffs to første romaner på dansk. Dels er plottet temmelig tyndt, og personerne skal slå ret mange knuder på sig selv for at retfærdiggøre deres hemmeligheder, og dels skurrer oversættelsen noget i øjnene på mig flere steder. Det virker som en roman, der med fordel kunne have været arbejdet lidt mere med inden udgivelse…

Når det er sagt, så var det alligevel en roman, der gjorde at jeg den sidste aften først slukkede lyset kl. 01.30, og når alt andet er sagt om hvad god litteratur er, så er der ingen tvivl om, at det siger noget om en ferm forfatter med sans for at fastholde sin læser.

Alix Rickloff: Kvinderne i marineblåt. 392 sider, HarperCollins. Oversat af Dorthe Klyvø, udkom 16. januar 2024