Oyamada er et utrolig interessant bekendtskab. Hullet var hendes første roman på dansk, og nu er også en lille samling noveller – en novellecyklus kaldes de – udgivet på japansk i 2013-14 og nu udkommet på dansk.

Væsler på loftet indeholder tre noveller, der alle fortælles af en mandlig fortæller. Temaet for novellerne er overordnet forplantning, børn og barnløshed, men fortalt indirekte igennem historier der i det ydre handler om (sære) dyr og dyrenes plads i menneskers liv. Novellerne hænger sammen, men kan læses uafhængigt af hinanden – men hvorfor skulle man det, når de i sammenhæng giver sådan en velsignet, sær kreds.

Væsler på loftet smyger sig omkring de svære ting i menneskelige relationer, elegant og en smule rystende sat i relief af dyriske elementer (mindre brutalt end det lyder – og dog). Oyadama kan skrive, så alt det usagte umærkeligt glider ind på linjerne, og alt det sagte først forstås imellem dem.

Måske er novellerne ikke helt så originale som Hullet, og måske sidder jeg lidt tilbage og tænker ”Var der ikke mere?” for det er som om, de ikke er helt så helstøbte. Måske er det også tydeligt her, at noget går tabt i kulturforskellen mellem dansk og japansk – jeg fornemmer, at måltiderne betyder mere i teksten end jeg forstår, men jeg kender ikke retterne og hvilke associationer man burde få af de enkelte dele og smage.

Når det er sagt, så er Væsler på loftet (og især titelnovellen) absolut værd at læse, og Oyamada et spændende bekendtskab som jeg glæder mig til at læse mere af.

Hiroko Oyamada. Væsler på loftet. 120 sider. Grif. Oversat af Mette Holm. Februar 2024